Svumpukkel

Ærtehalm..

2011-07-02T01:10:00.002+02:00

Jeg er tilsyneladende mere forudsigelig end som så. I hvert fald blev jeg og en kvindelig kollega i kantinen på arbejdet - midt mellem brødcrutoner, kartoffelsalat og en særdeles potent chilisauce - stillet spørgsmålet "Er I ikke bare altid sammen..?" af en mandlig kollega. Kvindelig kollega og undertegnede kiggede betuttet på hinanden, idet vi ikke selv har været af den opfattelse af vi har ageret som ærtehalm. Har seneste dage gjort stort nummer ud af at koordinere ankomst til frokost uafhængigt af hinanden, hvilket jo egentlig også er en anelse fjollet...

Så var det, at jeg skrev til en gammel studiekammerat i går for lige at høre, hvad han render rundt og laver. Sidst jeg hørte fra ham var i januar, hvor han stadig var advokatfuldmægtig, så jeg forventede, at han da nok var blevet advokat i mellemtiden... Jeg synes jo selv, at jeg det sidste års tid har haft en relativt omtumlet tilværelse, men blev lige slået på målstregen, thi hin studiekammerat oplyste, at han skam var blevet advokat, men da også lige havde skiftet job, købt hus, der skulle totalrenoveres OG fået en søn, der nu var fem måneder... Dén kunne jeg alligevel ikke slå. Synes i øvrigt ofte at mænd glemmer det dér med at fortælle, at deres kærester/koner er gravide. Er som om barnet ikke eksisterer i mænds bevidsthed, før det bliver født.

Og så har kæresten anskaffet sig en dims. Jeg er endnu ikke helt klar over, hvad dimsen kan, ud over at kæresten stolt har demonstreret, hvordan han kan skrive "Jeg elsker dig" på computerskærmen, men sådan at computersignalet går igennem dimsen, og så kan den også lyse med flere gule og grønne lamper. Men den er kommet helt fra Malaysia og kostede oprindeligt 100 USD. Hertil kom 30 USD i transportomkostninger, hvilket nok også ganske rimeligt, afstanden taget i betragting. Men, men - det stopper ikke her. Før DHL ville udlevere bemeldte dims, skulle kæresten slippe over 400 kr. i noget told og noget gebyr for gebyret. Man skal åbenbart tilmed betale told for forsendelsesomkostningerne. Så dimsen, der startede med at var en lille, billig gadget, har nu kostet kæresten næsten 1000 kr.... Men så kan man lære ikke at købe printplader i Malaysia.

Har lige genset "Four Lions", som jeg så for et halvt års tid siden, og som er en aldeles politisk ukorrekt film om (oprindeligt) fem mænd, der vil have jihad i England, og hvordan det går så grueligt galt. Jeg elsker specielt denne scene. Herudover er filmen nok mere hulkende morsom, end den er egentlig realistisk, men kan varmt anbefale den.

Ølbraiserede svinekæber

2010-05-18T21:04:00.003+02:00

Nogle synes at "svinekæber" lyder klamt, men det er det bestemt ikke. Det vil være noget af det møreste kød, du nogensinde har smagt og jeg LOVER at det bliver én af dine yndlingsretter. Braiserede svinekæber kan laves på 2000 forskellige måder, men her er min version:

Det skal du bruge:

2-3 svinekæber pr. person afhængig af størrelse og appetit (du vil nok opdage, at du er nødt til at bestille dem hos slagteren på forhånd. Irma og Salling (kun for aalborgensere og aarhusianere) har dog nogle gange kæber i køledisken).
1 stor gulerod
1 kvart selleri i mindre stykker
1 persillerod i mindre stykker
1/3 fennikel i mindre stykker
1/2 L Ale No. 16 (du bliver ikke savet over, hvis du bruger en anden øl - men jeg har stjålet denne opskrift fra en fynbo - og den ER atså bare rigtig velegnet til formålet)
1 L god kalve- eller svinefond
1 stjerneanis
1 krydderidusk bestående af en nævefuld bredbladet persille, samt nogle gode stilke frisk rosmarin og timian
8-10 peberkorn
Citronsaft (ikke det kunstige på flaske)
Sovsejævner - Maizena eller bare mel rørt med vand.

Det skal du gøre:

Kæberne er normalt afpudsede, når du køber dem hos slagteren, men er de ikke det, skal du fjerne sener og hinder - ellers risikerer du, at varmen får dem til at "krybe sammen".
Kæberne brunes i olie ved høj varme og krydres med salt og peber. Herefter tages de op af gryden.

I samme gryde svitser du nu gulerod, selleri, persillerod samt fennikel. Hæld øl og fond ved så det dækker. Læg kæberne tilbage i gryden sammen med stjerneanis og krydderurt-dusk samt peberkorn. Lad simre under låg i 2-3 timer (ja, jeg ved det er lang tid, men hav tålmodighed).

Kæberne er møre, når du kan stikke en finder igennem dem - men du behøver ikke prøve dem alle sammen - det er også lidt varmt. Tag kæberne op samt nogle af gulerodsstykkerne, da sovsen ellers bliver lidt for sød. Fisk også anis, og krydderurt-dusk op.

Blend suppen med en stavblender og lad koge uden låg i ½ time. Jævn den evt. til sidst, hvis den er lidt tynd i det og evt. mere fond, hvis den mangler lidt swung. Tilsæt rigeligt citronsaft og smag til med salt og peber.

Hæld herefter kæber tilbage i suppen og wupti - you're done. Hvis du synes, at retten mangler lidt knas, kan du evt. koge lidt friske gulerødder med - pas dog på at retten ikke bliver for sød.

Serveres med grov kartoffelmos - evt. med lidt selleri i og ovngratineret med god parmesan.

Pasta med laks og tun - nem imponatorret

2010-05-17T21:39:00.000+02:00

Det skal du bruge:

150 gram frisk tun (ja, det er politisk ukorrekt, men altså...)
150 gram frisk laks (du kan lave retten kun med laks)
1-2 skalotteløg alt efter størrelse
2 fed hvidløg
200 g cherrytomater eller 1 ds flåede cherrytomater (hakkede tomater kan bruges, men cherrytomater er bedst)
2 spsk kapers
1 øko-citron
En god dusk basilikum
2 peperocini (eller 1 frisk chili - ikke for stærk)
Olivenolie
Salt og peber
ca. 500 g frisk (bånd eller konkylie)pasta

Sådan gør du:

Befri fisk for evt. skind og skær i mindre tern. Lav en marinade (plejer at bruge en plasticpose) med en god sjat olivenolie, finthakket basilikum, skalotteløg, salt, kapers og citronskal og lidt citronsaft. Fisken skal trække i marinaden i mindst 1 time og gerne tre.

Opvarm olivenolie på en stor pande og svits hvidløg og chili - pas på at det ikke bliver for brændt. Du kan evt. fjerne hvidløget efter at det har simret kort i olien - så risikerer du ikke, at hvidløget kommer til at smage bittert. Tilsæt tomater og en sjat vand. Kog pasta. Tilsæt fisken til tomatblandingen, men skal kun lige koge med et par minutter - pas på at fisken ikke går i smadder, når du rører i blandingen.

Server fisken sammen med pasta og et drys parmesan - enten hver for sig eller bland dem sammen til allersidst...

Står her på Nørreport med 10 kg rød-ler og en frossen kanin...

2009-11-07T17:14:00.003+01:00

...er nok den særeste sms, jeg nogensinde har sendt til min kæreste, for at få ham til at hente mig.

I et anfald af tro på egne evner i et køkken, havde vi kastet os ud i et sandt imponator-ridt til ære for to gode venner, der også er voldsomt madglade. Få uger før var vi blevet forkælet af samme venner med usigeligt lækker mad...så NU skulle vi vise dem, at vi også var rigtig overskudsagtige.

Jeg havde fundet flere gode opskrifter, som jeg bare MÅTTE lave, men i og med at jeg ikke just har et 9-16 job (nærmere et 6-18 eller nogle gange 6-19-job), havde jeg ikke liiige fået prøvet dem af først. I en italiensk kogebog havde jeg fundet opskriften på en siciliansk kylling, der skulle fyldes med røget pølsefars og beklædes med pancetta inden den - og her kommer det interessante - skulle pakkes ind i ler og bages i ovnen. Resultatet ville være den mest møre og saftige kylling, man nogensinde havde smagt (lovede opskriften). En siciliansk mama var nok gået ned til flodbredden og hentet leret dér, men eftersom jeg ikke troede på, at ler fundet i Københavns Havn ville være voldsomt sundt, måtte jeg på jagt i diverse hobby-butikker efter hvad opskriften udtrykte "ikke-giftigt potte-ler".

Og hvad er det så..? Nu er jeg ikke den store ler-connaiseur, så jeg konsulterede min geologi-veninde, der betroede mig, at ganske almindelig rød-ler sagtens kunne gå an. Hun havde i hvert fald spist en del ler på sine feltture for at kunne bestemme mineralsammensætningen.......... (?!)
Men altså. Fandt ler i Panduro-hobby, men kun i 10 kgs-poser, og så er der unægteligt ler nok til flere bagte kyllinger og/eller askebægre, hvis man ikke er vokset fra den slags kreative formningsudfoldelser endnu.

En anden opskrift, som jeg også havde forelsket mig i (men uheldigvis heller ikke afprøvet), var kold persillesuppe med confiteret kanin. Har dog før prøvet at confitere, hvilket faktisk er meget enkelt, når man først har fået fat i andefedtet (opdrev det til sidst i Magasins Mad og Vin formedelst en mindre formue). Men nu skulle den altså have på den store klinge. Slagten solgte dog kun kaninen på frost og det så ud som om den var blevet nedfrosset midt i et gigant-kaninspring, for alle fire ben var helt "spredt ud". Til de, der ikke har prøvet det, kan jeg oplyse, at 10 kg rød-ler og en frossen og meget lang kanin er det to mest uhandy genstande, jeg nogensinde har transporteret.

Men selve dagen før en STORE gourmetaften kom vi alt, alt for sent i gang...med katastrofale følger... Det tog meget længere tid end beregnet at få Mr. Chicken pakket ind i ler, hvilket gjorde, at jeg fik lavet den kolde persillesuppe alt for sent, så den stadig var lunken, da den skulle serveres. Kaninen havde taget alt for meget smag af andefedtet og smagte bare af and og kyllingen fik alt for lidt tid, så den stadig var halvrå, da vi pakkede den ud af leret.... Og så havde vi glemt at købe brød til osten... Det eneste, der gik nogenlunde godt, var nogle saltristede mandler, der skulle serveres sammen med den kolde (læs: lunkne) persillesuppe. HURRA!

Vores gourmet-selvforståelse fik i sandhed et skud for boven den aften, også selvom vores venner var meget forstående... Men vi er jo ikke blevet meget klogere, at vi nu igen vil forsøge at imponere dem, når de kommer på besøg næste weekend og denne gang SKAL det lykkes. Men der bliver ikke noget med uafprøvede opskrifter og slet, slet ikke noget med ler...

En god start på dagen....

2008-06-26T10:00:00.001+02:00

Jeg ved altså ikke rigtig....

Man sidder dér i sin let knirkende lænestol med duftende nyvasket hår, en skjorte der vist godt kunne være strøget lidt mere grundigt, sit Solruta-knækbrød med Saint Albray-ost, sin latte og stener lidt til Godmorgen Danmark inden arbejdet kalder.

Så er det, at der er en reklameblok og lige pludselig skal man til at bekymre sig om dårlig ph-værdi i underlivet, uhumsk luftafgang, pludselig diarré (er jeg den eneste, der har lagt mærke til, at de har ændret sætningen: "Da du havde diarré her til morgen [huh?], lod du det så ødelægge din dag?" til "Når du har diarré, lader du det så ødelægge din dag?"..?), feriemave, svamp mellem tæerne og endetarmskløe...

Hvorfor er det lige, at alle medicinalfirmaerne er ved at falde over hinanden for at reklamere for frelsen mod alle disse lækre lidelser netop i morgenreklameblokken...? Er jeg mere bekymret for mit helbred om morgenen..? Er jeg lettere at manipulere..?

Eneste virkning, jeg har lagt mærke til er, at min lyst til ostemad reduceres proportionalt med antallet af gange ordet "hæmorider" når mine ørergange kl. 07.55 om morgenen...

Undtagelsen til undtagelsen

2008-05-29T21:39:00.000+02:00

Min konsulentven og jeg har et helt særligt og dybtfølt had til Lars Lilholt.

Lige ud over Poul Krebs, så der jeg faktisk ikke, at der er nogen musiker (huh?) som kan få det til at boble af indstægt vrede i min lille fuldmægtigkrop. Så jeg må sige, at det er med slet skjult fryd, at jeg nu har set, at Drengene fra Angora har formastet sig til at gøre dybt grin med Lars og hans fantastiske rim om Mikkel Ræv... Vi er jo nogen der mindes hin sommertur til Fårup Sommerland, hvor konsulent og en nu-hjemkommen-fra-Sverige-cand.polyt skrålede "Mikkel Ræv" af deres lungers fuld kraft, lige indtil konsulents mandige stemme forstummede ved synet af en rutsjebane.

Den forgangne uge har været hektisk. Vi blev bilejere for en kort stund (vist nærmere billejere men det lyder så godt), og så havde vi jo af samme grund 534 ting, som vi liiiige skulle ordne efter arbejde, herunder en dejlig tur på genbrugspladsen, hvor gribbene stod pirat til at nappe vores weekendfeltseng med kaffepletter på madrasserne og vores gamle 21" billedrørstv.

Aftenen i går blev så brugt på en læskende tre timer lang generalforsamlingsseance. Kors i hytten. Der var blandt andet en beboer, som foreslog, at vi skulle fjerne nogle store kampesten, der står op af legepladsen, fordi børnene jo kunne falde og slå sig på dem, hvortil et af bestyrelsesmedlemmerne svarede, at det jo ikke rigtig kunne lade sig gøre at pakke hele gården ind i gummilister og bobleplast, og at de runde træpæle, der omkradser legepladsen i øvrigt ikke udgjorde mindre fare end kampestenene. Og hvad svarede curlingmor så..? Jamen så skulle træpælene da også fjernes.....

Jeg gyser allerede ved tanken om den dag, hvor dette curlingbarn for alvor møder trængsler i tilværelsen og curlingmor med vold og magt vil prøve at redde trådene ud, i stedet for at lade barnet gøre sine egne erfaringer. Også selvom sidstnævnte måske indebærer, at barnet får et blåt mærke eller to... Men det er sikkert også fordi jeg er ond og ufølsom og ikke er blevet angrebet af moderbacillen endnu. Eller også er jeg bare ond og ufølsom i al almindelighed.

Ugen er også gået med at blive bekræftet i et af mine mest brugt mottoer, som også var overskriften på et af mine allerførste blogindlæg: Sport er vitterligt roden til alt ondt. Her ville jeg i søndags være progressiv og sporty og lave arm- og mavebøjninger før sengetid, og hvad sker der så..? Et eller andet sætter sig fast under mit venstre skulderblad, så jeg hele ugen har rendt rundt med et hold i ryggen.... Fantastisk, siger jeg bare. Er det allerede nu, at jeg skal begynde at føle alderen tyngde? Går det bare ned ad bakke fra nu af..?

Synes ellers også, at jeg var smart og multitaskagtig, da jeg travede op til fitnesscenteret i lørdags og så bryllup, mens jeg stod på sidestepperen. Tror den eneste kvinde i centeret ud over mig var receptionisten, der efterhånden som bryllupsseancen kom tættere på klimaks lænede sig længere og længere hen over receptionsdisken for at kunne følge med i løjerne.

Efterfølgende kan jeg konstatere, at Joachim tilsyneladende var blevet nødt til at bede Dronning M om at gå uden for at ryge, fordi tjenerne ellers ikke ville servere middagen... Tror Dronning M har ønsket sig tilbage til enevældens tid, hvor alt var mere lige til, og man halshuggede folk for den slags majestætsfornærmelser. Søndag morgen sad Morten med Berlingeren i hånden og stirrede på et to-siders opslag med et kæmpe billede af Tønderborgere, der sidder på første parket ved Møgeltønder Kirke i deres campingstole, og akt hvad hjertet kan begære af krydsordsmagasiner, lægeromaner, strikketøj og paptallerkener med rugbrød og sild til at forsøde ventetiden med, mens han mumlede " Jeg fatter simpelthen ikke, hvad jeg har til fælles med de mennesker, ud over at vi tilfældigvis er danskere...." Det var tydeligvis heller ikke Morten, der stod på 1. parket på Amalienborg Slotsplads med sildemadder og regnslag i mandags, da Frederik rundede de 40 og stod og vinkede hektisk fra balkonen...

Nåh, men ellers bliver den kommende weekend vist stille og rolig. Morten skal "have et par øl" (kode for: ligge i sprit i 24 timer) med de gamle venner på Fyn, og jeg skal sidde på altanen i vores nyindkøbte solstol og trøstespise Champagnebrus.

Det skal nok blive godt...bare den skide skulder ville arte sig...øv...

Køn, net og ny'li' u'en at være prag'ne...

2008-05-12T20:16:00.003+02:00

Tja, så gik pinseferien søreme også. Og mens konsulenten er blevet lyserød som en lille gris, har jeg været voksen og ansvarlig og har iført mig faktor 15, med det resultat at mine ben stadig er næsten lige hvide og gennemsigtige som da pinseferien begyndte.

Weekenden i Sydhavnen bød også på et chok af de helt store: Jeg mødte én repræsentant fra en meget sky og sjælden art, der ellers kun forargerer og yngler på et meget lille område i det nordøstlige København.

Denne art ses særligt ved de firkantede, lavvandede vådområder i ynglepladsens midte, hvor de fortrinsvis lever af rå fisk, der spises med pinde eller bryg lavet af ristede bønner, der er handlet særligt nænsomt. Ynglen opbevares i store terrængående vogne foret med økologisk bomuld, og selv som voksne forlader ungerne kun sjældent ynglepladserne.

Derfor var overraskelsen særligt stor, da jeg ikke alene så et eksemplar af denne sjældne art - endda en endnu ikke helt udvokset én. Da jeg tilmed fik at vide, at ungen ikke var faret vild, men havde slået sig ned i Sydhavnen, kunne jeg næsten ikke tro mine egne ører. Men jo, den var god nok. Jeg tror nu, at det bliver en enlig svale, om man så må sige. Ikke alle er så modige som denne unge. En anden halvvoksen unge af samme art, der dog lever i den absolutte udkant af ynglepladsen, har udtrykt mistænksomhed omkring autensiteten ved de mange små børn, der løber rundt i vores gårdhave og leger. Det er således blevet antydet, at disse børn i virkeligheden er små skuespillere modtager betaling for at løbe rundt og skabe en atmosfære af liv og glade dage.

Men vi ved bedre - mig og den nytilflyttede unge. De ved bare ikke hvad de går glip af. Så nu vil vi sidde helt for os selv på vores bådebroer og nyde vores solnedgange over Københavns Havn i fuldstændig stilhed, mens vi slår masker op til et hjemmestrikket slumretæppe i økologisk bomuld...

Velkommen lille ven..!

Sådan noget med medier, det vil jeg gerne...lissom...

2008-05-10T17:56:00.000+02:00

Jeg var for noget tid siden på café med Konsulenten. Mellem vores latte'r kom vil til at overhøre konversationen mellem to unge, fremadstræbende kvinder ved nabobordet. "Altså nu zkal jeg jo lissom til at zrive zpeciale. Jeg tror lissom det zkal være zådan noget med mediernez indflydelze politik..." Konsulenten kiggede snedigt op fra sin latte, tørrede mælkeskægget af overlæben og gav sig lavmælt til at synge på melodien af "Æblemand". "AF-køen...Jeg el-sker AF-køen...".

Nu er der jo ikke noget der hedder ArbejdsFormidlingen længere. Claus Hjort er jo hoppet på Vi-skifter-sgu-navnet-så-glider-det-nok-bedre-ned-bølgen. Hvis alt får et PLUS-værdi-ord - eller endnu bedre: et engelsk udtryk, helst inklusive ordene "international" eller "business", så bliver det godt og trygt alt sammen.

Nå anyway, det var jo slet ikke det, jeg ville ind på.

Var til stand-up i går. Eller rettere: Jeg skulle have været til stand-up igår. Min kollega havde deporteret sine børn til noget i retning af Nivå og havde i dagens anledning reklameret heftigt for et stand-up-show på Club Renomé. Aftenen startede da også lige efter bogen - vi spiste sushi på tagterassen på arbejdet. Mindre godt gik det, da vi nåede frem til Vesterbrogade, hvor det viste sig, at showet var blevet rykket til 1. salen, at dørene var lukket for 45 min siden, og at der i stedet var arrangeret releaseparty for Simon Matthew... Magen til antiklimaks skal man lede længe efter... Jeg tror nok, at visse mennesker vil være enig med mig i, at der er meget få danske musikere, som har egentligt potentiale. Og så bliver det altså ikke bedre af, at de "i kunstens navn" annekterer en engelsk version eller udtale af deres danske leverpostej-navn, Brian, Niklas eller hvad ved jeg, så de "også kan begå sig internationalt"... Bvadr...

Men nu tror jeg, at jeg vil lægge min harme til side og sætte mig til rette foran tv'et. Jeg kan konstatere, at jeg i aften kan vælge mellem:

1. "Far til Fire" i bedste sendetid på DR. Nu genudsendt for 65. gang.
2. "Så det synger" på TV2, hvor glade amatører synger af hjertens lyst, mens andre græmmer sig og får en ustyrlig lyst til at give Michael Carøe en Olfert.
3. "Titanic" på TV3. Læste i bogen "Under den brændende sol", der er skrevet af samme forfatter som "Drageløberen", at netop Titanic var hot-hot og set mange steder i smug i Afganistan under Taleban...
4. "Jagten på Drømmekvinden" - drama på drama - hvem får Mr. Airbrush..? Gyyys, hvor spændende..!
5: Og sidst men ikke mindst: "The devil in the deep" - de dødsensfarlige blæksprutter på National Geographic (jeg synes programmet burde have heddet "Scarry Squid"...). NG er verdensmestre i programmer med et underlæggende "Enden Er Nær"-tema: "Air Crash Investigation", "Dødsensfarlige Vandmænd", "Shark Attack"...jeg kunne blive ved...

Ahhh - det bliver en god aften...

Aaaaaaand ACTION..!

2008-05-07T19:34:00.000+02:00

Jamen søreme da... Hun er tilbage og det i fuldt vigør, med nedrullede ruder og løst hår. Der er sket ikke mindre end et mirakel:

Efter måneders ørkesløs vandring med en stadigt mere langsom bærbar hjemmecomputer, som tilsidst nægtede at vise alle hjemmesider (inkl. mailsider som krævede indtastning af et eller flere log-ins eller søgekriterier) (...?), verbale slåskampe med MEDION (hvis danske supportcenter belejligt nok gik konkurs 6-7 minutter efter at Morten vraltede ud af Aldi med én af deres computere) er det utrolige sket:

Vi har fået en ny blærbar...!

Og når man så sidder her og aer 17" skærmen og Dual-Core Processoren, så kan man næsten ikke tro, at man kunne leve uden.

Så hvis jeg og min aldrende fuldmægtigkrop ellers er i stand til at holde sig oprejst og ikke-sovende ud over kl. 21.30 i hverdagene, så kan I herefter forvente en noget mere hyppig tilstedeværelse af undertegnede på denne blog.

Og så er det jo blevet sommer. Det er jo fantastisk fedt at sidde på sin stol med DSB-togsæde-stof på kontoret og kigge ud på det gode vejr, mens man tæller ned til de fire ugers ferie i juli måned, hvor det med statsgaranti bliver 11 grader og heldagsregn. Ja, ja, men nu lykkede det jo heldigvis ikke Struensee at afskaffe alle helligdagene her i foråret, og jeg må sige, at netop helligdage har været den ferieløse Fuldmægtigs Store Redning.

Glæden var således stor, da kalenderen bevidnede datoen 1. maj. Ikke fordi jeg skulle ud og kippe med de røde faner (apropos: var jeg den eneste, der morede mig over, at 1. maj blev aflyst i Esbjerg og at esbjergenserne som kompensation var blevet tilbudt buskørsel til pokalfinalen i København..?). Næh, sandeligen siger jeg jer: Det var dagen, hvor Fuldmægtigen kunne indkassere de i 2007 surt opsparede feriedage. Det går i øvrigt over min forstand, hvordan man optjener feriedage per kalenderår, men at feriedagene først kommer til udbetaling i det nye ferieår, der starter den 1. maj. Er der nogen, der kan fortælle mig den nærmere logik i det system ud over, at man piner og plager nyuddannede som først to år efter ansættelsen (alt efter hvornår man er heldig/uheldig nok til at blive ansat) endelig kan nyde sine fulde seks ugers ferie. Nåh, man skal jo nok ikke klage når man hører at eks. amerikanerne har sølle 14 dages ferie...

Herudover har man lige været et smut i det aalborgensiske i Kr. Himmelfartsferien. Det blev således til fire dage i familiens skød med udsigt ud over Aalborg Havn og jernbanebroen, hvor mine forældre nu slår deres folder efter at have - snøft - solgt barndomshjemmet. Det blev også til et gensyn med den 2-årige nevø fra Danmarks nordligste by. Bettemanden, som den anden dag midt i det hele stolt proklamerede: "På beløbet!" (Forbrugeren er født!) kastede selvfølgelig straks al sin kjærlighed på min bedre halvdel, som var med i Aalborg denne gang. Han var simpelthen det eneste der duede den eftermiddag (end ikke "Bzzestemor" kunne bruges). Undertegnede fik derimod beskeden "Nej, moszzter Szztine, flyt dig!" når hun forsøgte at nærme sig.... Unge menneskers manerer nu om dage... Tsk...

Ellers gik weekenden med spisning og atter spisning samt gåture i "Midtbyen", hvor vi blev ufrivillige vidner til en flok rockere og indvandrere, hvoraf nogle tilsyneladende havde taget turen helt fra Brønderslev for at lave hinanden til bankekød. Vi nåede i hvert fald lige at se den første motorcykelentusiast få én på kassen under diverse uskønne ordvekslinger, før vi valgte at henlægge vores Spaziergang til mere rolige dele af byen.

Ja, ja - heller ikke Aalborg er hvad den har været... Har boet i Kjøbenhavnstrup i seks år og så skal man tage til Aalborg for at opleve vold og masseslagsmål. Dét er da tankevækkende...

Inside out

2008-03-23T17:48:00.000+01:00

Når jeg ikke har skrevet noget i næsten en måned, er det mere eller mindre fordi jeg kan konstatere, at jeg ikke rigtig har noget begavet at berette om. Bevares, jeg kan jo fortælle om min brandspændende hverdag i Bredgade, hvor jeg kæmper en utrættelig kamp fra kontor til konto, kun bevæbnet med universitetsloven og tilhørende bekendtgørelser.

Og så kunne jeg selvfølgelig også fortælle om Mortens og min tur til Bordighera i Italien for 14 dage siden. Har just kigget mine billeder fra turen igennem (og det er ikke mange), og jeg kan konstatere, at de ikke fortæller ret meget om, hvad vi rent faktisk lavede på turen, dvs. 1) Sov 2) Spiste 3) Drak vin. Det er faktisk meget, meget længe siden, at jeg har lavet mindre i fem dage i træk.

Vi var heldige med vejret den første halvdel af ugen - dvs. omkring 17-18 grader og det er jo ikke tosset for en nordbo, der er født med vinterfrakke på. Bordighera må siges at være en by, der ikke rigtig er vågnet af en dvale, der vist har stået på siden engang i 1960'erne. Der sker kort fortalt ikke noget som helst i den by ud over det ugentlige marked på havnen om torsdagen. Men så skal jeg til gengæld også love for, at alle mand er af huse. Alle mand i Bordighera har en gennemsnitsalder på omkring 70 år, og de sad rundt omkring i byen og bare sad, når de altså ikke stod og bare stod. Tror faktisk at der kommer pensionister fra hele Nordeuropa for bare at sidde og stå i Bordighera.

Men altså: Bordighera kan næppe anbefales for dem, som vil have disko og gang i den til ud på de lyse timer. Byens eneste værtshus, eller hvad man nu skulle kalde det, på Via Romana, lukkede kl. 23, så de unge på 60 lige kunne klare at stavre hjem.

Ikke at Morten og jeg - der jo efterhånden også er 10.000 år gamle (i hvert fald indeni) - er til disko og gang i den. Vi brugte nemlig en stor del af vores energi og kondi på at lede efter steder, hvor vi kunne spise. Og det var ikke så let, skal jeg hilse at sige. Jeg mente dog, at jeg var klædt på til tænderne, fordi jeg havde fundet en udgave af "Osteria Italia" i hotellets bogreol. Godt nok fra 2005, men hvis de kunne lave mad for 3 år siden, kunne de vel også nu. Og søreme, om der ikke var hele to restauranter i Bordighera, som de anbefalede, nemlig "Mangiargé" lige ved pladsen med postkontoret i den helt gamle del af byen og "Il tempo ritrovato" på Via Vittorio Emanuele (enhver italiensk by, der har så meget som ét enkelt lyskryds, har en vej med dette navn - må næsten svare til vores "Nørregade"). Viste sig dog stort set alle informationer om åbningstider og adresser (for "Il tempo ritrovatos" vedkommende, som nu var flyttet ned til strandpromenaden, lige ved kirken) for de to restauranter var totalt uddaterede, så vi nåede at oparbejde en vis desperation over vores manglende gastronomiske held, inden det endelige lykkedes for os de to sidste dage.

Men begge restauranter kan stadig anbefales - i hvert fald "Mangiargé", som sjovt nok også var den eneste restaurant, som kort tid efter at vi var ankommet, blev stuvende fuld af gæster. Ikke at man altid skal gå derhen, hvor de lokale er. Hvis turister, der kommer til Danmark gjorde noget tilsvarende, ville de givetvis ende på Jensens Bøfhus til grilkylling og brun sovs med whiskey-essens - uf....

Nå, for at gøre en lang historie kort, har min dase- og spiseferie resulteret i, at jeg nu taget endnu 1½ kg på. Tror snart de kjære mennesker i Fitness DK banker på min dør for at tilbyde mig et barmhjertighedsmedlemsskab... Hvis dog bare jeg havde mod og mandshjerte til at tage mig sammen til det dér træning....

Snot i snot....

2008-02-12T16:40:00.000+01:00

Ja, så fik bacillerne også has på mig... I skrivende stund sidder jeg med en rødmende, hævet næse, løbende øjne og hovedpine. Så føler man sig i sandhed sexet og i stand til at erobre verden.

Jeg har med stor interesse fulgt Konsulentens og Praktikantens kontroverser om, hvem der skal være Amerikas næste store stærke mand. Eftersom jeg bare er en kold og kynisk jurist har jeg jo per definition ikke rigtig den store analytiske vinkel på valget. Men uanset, hvor meget Konsulenten gerne ville tro, at valg ikke handler (eller burde handle) om følelser og mavefornemmelser og om branding af de bedste valgslogan, så er det nu engang sådan det er, og Obama er en "god følelse" og en branding af, hvor langt amerikanerne er "kommet" (om de så i virkeligheden er kommet særlig langt, er nok mere tvivlsomt). Om den gode følelse varer ved, vil jo vise sig, hvis det rent faktisk lykkes ham at blive præsident. Men go on, boys - er spændende at læse jeres diskussioner. Vi ved jo allesammen, at det bliver juristerne, der skal komme og rydde op, når tingene går galt.... :-D

Ellers kan jeg ikke påstå, at der er det helt store på tapetet. Der er lidt mere stille på arbejdet, nu hvor "mine bekendtgørelser" er blevet kundgjort og trådt i kraft. Har dog lagt mærke til, at min kære nevø allerede er ved at skabe sig en karriere i de store medier. Således er det i en alder af 1½ år allerede lykkedes ham at blive citeret i de store medier...

Pyh... Må hellere stoppe nu. Der skal pudses næse....

Farven lilla

2008-01-20T21:05:00.000+01:00

Jeg har altid været skrækslagen for at ende som en del af det lilla segment...

Èn af dem, der tager med sit mobile home til den samme campingplads i sydtyskland hver sommer, hvor de så kan sidde i deres pastelfarvede LeCaf joggingsæt og drikke Bag In Box rødvin fra Chile - selvfølgelig monteret korrekt i Bag In Box-holderen designet af Anders Frandsen (post Grand Prix), som de har køb på 'bud i Bilka sammen med den honningmarinerede skinke. Derhjemme har de selvfølgelig deres motionscykel stående foran tv'et i stuen, så de ikke går glip af "Hit med Sangen", mens de træner...

Jeg må nu sande, at jeg har taget første skridt mod dette skrægscenarium: En ond, ond sjæl har tilsendt mig "I FORM"-træningsdvd'en "Flad mave, stærk ryg"... Så inden jeg ser mig om ligger jeg på en skummåtte foran tv'et i mit LeCaf træningssæt og laver mavebøjninger.

I sandhed en skækindjagende tanke....

Jeg maje go til danska

2008-01-13T21:20:00.000+01:00

Uh-uh-uh...

Det siges, at man kun har det skæg man selv sidder på. Undertegnede har således tilbragt 2-3 minutter med at more sig over den ubehjælpelige oversættelse til dansk på denne Apple hjemmeside.

Især streameren, hvor det erklæres, at: "Falde i hak herovre nemlig", samt muligheden for at "Lære flere" om produkterne har fremkaldt en vis trækken på smilebåndet.

Nå, men ellers er man jo just indtrådt i nyt år, er blevet et år ældre, men ellers er der nu ikke så meget nyt under solen. Stadig alt for meget at lave på arbejdet, stadig i besiddelse af verdens langsomste bærebare computer (som nu har en batteritid på omtrendt 30 sekunder), hvilket egentlig var årsagen til mit besøg på Apple hjemmesiden. Og så et lille staldtip til andre, der overvejer at købe ny computer: Undertegnede kan IKKE anbefale Aldi computere. Har nu haft seks måneders menage á deux med MEDION over købet af en stationær computer, som aldrig har virket, men nu er de da endelig er gået med til at betale pengene tilbage for dyret...

Nå, men må op på hesten igen, og forsøge at finde en ny computer. Kan være at jeg kan begynde med at lede under fanen "Der hvor hen til indkøbe".......

Føler du dig også tit som en plukket bæver...?

2007-12-26T17:50:00.000+01:00

....så er det næsten blevet hverdag igen.
Jeg er ganske vist stadig i Nordjyllands forkromede hovedstad, men familiekaravanen er trukket videre sydover, så nu fordrives tiden med at konsumere den sidste julemad, de sidste juleøl, læse og sove. Egentlig ikke den værste tilværelse.

Og alligevel begynder man nu allerede at tænke på hverdagens trummerum og på hvor travlt man får det i januar. Det luner dog lidt med tanken om, at man af gemalen har fået forærende en tur til lunere himmelstrøg i løbet af februar eller marts, om ministeren vil og bukserne holder. Til de knap så lune men nærmere lunefulde dage i DK har jeg søreme fået regnfrakke og ægte sydvest til at holde væden fra himlen stangen, og hvis jeg trænger til lidt selvforkælelse, kan jeg nyde en or'nlig' omgang wellness på D'Angleterre. Så det er slet ikke så skidt endda med jul, selvom man ikke længere er 8 år. Problemet er bare, at når man er 8 år kan man spise folk af med et varmebræt af bast, en hjemmegjort vinreol eller tændstikæsker pyntet med glasur og akvarel. Jeg har stadig ikke turdet at tjekke indeståendet på min bankkonto....

Men apropos tømmermænd (dog de mere jordnære, ikke de økonomiske), så håber man nu blot, at nytårsaften bliver festlig, og jeg ikke ender med hovedet nede i toilettet ligesom sidste år (aldrig, aldrig, ALDRIG blande champagne og øl....). Det er nu erfaringen, at det altid er forventningens glæde der er bedst ved nytår, men man kan selvfølge nå at blive positivt overrasket. Det er i hvert fald første gang vi skal prøve at fejre det ude i byen og ikke hjemme hos nogen (mest af alt fordi de mennesker, vi skal fejre nytår med ikke orker tanken om at omdirrigere deres korpus til Sydhavnen).

Nå, men nu må jeg hellere slutte. Der resterer stadig en gedign omgang spisning denne aften. Man skulle jo nødig komme hjem fra juleferie uden at have taget minimum 5 kg. på....

Christmas for dummies

2007-12-23T18:01:00.000+01:00

Åh, hvor er det jo forunderligt at sætte foden på aalborgensisk jord.

Allerede inden jeg havde forladt ankomsthallen i Aalborg Lufthavn, hørte jeg nogen sige sætningen: "Det syn's jeg gå'nok er kaut". Troede aldrig, at jeg skulle høre ordet "kau" igen. Troede at det var et long lost dynejakkeudtryk (ja, undskyld, Hr. Konsulent, fordi jeg tyvstjæler fra dit blogindlæg), men her var det søreme.

Der er også andre ting, der morer mig ved min hjemstavn. Igår stod jeg f.eks. i en herretøjsbutik af de mere noble, og mens jeg ventede på at få pakket min nyindkøbte gave ind, overhørte jeg en samtale mellem en anden kunde og ekspedienten. "Ja, der er gå'nok mange mennesker i byen idag, hva'? Man kan næsten ikke komme frem nogen steder.", sagde ekspedienten med et lettere vildt blik i øjnene. Kunne ikke lade være med at skæve ud på Gravensgade [én af Aalborgs tre gågader] udenfor vinduet.

Og sandeligen siger jeg jer: Der var ganske enkelt SORT af mennesker. Tror jeg spottede mindst én barnevogn og en ældre dame, der humpede forbi... Her kunne Aalborg virkelig måle sig med Strøget i København sidste lørdag, hvor jeg tror jeg ku ha' stagedivet fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen.

Ellers er præjuledagene gået slag i slag. Vi har fået besøg fra Skagen, og Nevøen, der efterhånden er blevet 1½ år er stadig både i fuldt vigør og evigt forkølet. Han giver sig i hvert fald helt og aldeles hen i Postmand Pers univers, og vi er jo også nogen, der kunne ønske, at verden var lige så simpel som i en dukkefilm. Der er i hvert fald ingen tidspres, for mange sygedage eller stregkoder, når Per og Emil bringer posten ud.

Tror også, at juleferien vil blive brugt til at evaluere på det første halve år af mit nye liv på lønslave. Jeg har i hvert fald ikke kedet mig, det er helt sikkert, men spørgsmålet er, om det ikke havde været lidt sundt at kede sig.

I hvert fald trøster jeg mig med, at jeg nu har en lille pause i min undervisning, så jeg kun "kun" har mit almindelige arbejde tilbage det næste 3/4 år. Men, men - jeg NÆGTER at give Morten ret i, at jeg efter et halvt år ville længtes efter at være studerende igen. Dét går jeg I HVERT FALD ikke. Næsten ikke...

Helle for Healing

2007-12-10T20:46:00.000+01:00

Der skulle eftersigende være 650.000 mennesker, der hver morgen bruger 5 minutter eller mere i selskab med Cecilie Frøkjær, Morten Resen, Line Baun Danielsen og de andre Go'Morgen Danmark værter, herunder undertegnede mens hun stirrer tomt ud i luften knugende en dampende kop kaffe.

Således blev jeg her til morgen underholdt af selveste Don Ø og fru Dyrberg om, hvordan en healer havde opsat nogle bronzeplader i Parken for at bringe held, og hvordan Dyrberg/Kerns forretningslokaler var blevet healet. Healeren havde i sidstnævnte tilfælde fundet en gammel bogholderånd i et hjørne, og en printer var begyndt at virke igen en uge efter at healeren havde været der.

Se dét var alligevel underholdning på højt plan. Tænk hvis nogen engang om nogle 100 år forsøger at heale de lokaler, hvor Videnskabsministeriet lå og finder en ånden efter en gammel, runken fuldmægtig, der har efterladt uendelig meget negativ energi som følge af en endeløs række af klagesager. Allerede i levende live er jeg i stand til at få printerne på arbejdet til at holde op med at virke...

En vældig vind fra vest....

2007-12-09T15:08:00.000+01:00

Nu tror jeg, at jeg er blevet lidt klogere på, hvad tortur en for en størrelse.

Hele ugen har der været en høj, susende lyd i vores lejlighed, der kommer fra udsugningen, herunder emfanget i køkkenet, så det lyder som om det blæser 15 sekundmeter udenfor. Er I klar over, hvor enerverende sådan en lyd er..? Nu er jeg på 30 time i selskab med mig selv (Morten er på Fyn), og jeg må sige, at jeg tror, at det her kommer op på siden af kinesisk vandtotur.

I morges da jeg skulle koge et æg til morgenmaden var lyden så høj, at jeg ikke lagde mærke til, at vandet var begyndt at koge, med det resultat at mit æg blev alt, alt for hårdkogt. De mennesker, der kender mit lettere religiøse forhold til blødkogte æg vil forstå, at dette var et meget hårdt slag (jeg har engang været allergisk over for æg i over 10 år og er nu igang med at (over)kompensere)...

Ellers er dagen gået med en rask tur i Netto. Jeg elsker Netto. Jeg elsker nemlig, at skrive huskeseddel med 10 ting, som de i følge deres tilbudsavis sælger idag og så komme op til butikken og finde ud af, at man kan få de 3 af tingene. Det er altså lige til at blive mild og glad af.

Fik en mail idag fra mit kjære teleselskab Sonofon med titlen "Vind 1000 kr. til de sidste julegaver". De sidste..? Er man et dårligt menneske, hvis man ikke har fået købt én eneste gave endnu..? Jeg har ingen anelse om, hvornår jeg skal få tid, når jeg normalt først kommer fra arbejdet ved 17.30-tiden. Og mit liv er simpelthen for kort til en lørdag på Strøget eller Fisketorvet.

Måske skulle man bare blive bedre til det dersens nethandel. Ja, det skulle man nok. Problemet er bare, at man man ikke slipper for kødranden af mennesker. Køen er bare blevet flyttet fra kasselinien i Magasin til kasselinien på posthuset. Er livet ikke bare ironisk engang imellem...?

Ze sjadåw es bag...

2007-12-08T11:35:00.000+01:00

Ahem....
Ideen med en blog er som regel, at den også bliver opdateret. Må dog til min store skræk og gru indrømme, det det har været småt med opdateringerne herfra de sidste par måneder.

Jeg er nu heller ikke så sikker på, at det ville have været fyrstligt underholdende at læse om mine kraftanstrengelser for at få sendt vores nye bekendtgørelse om adgang og optagelse ved universiteterne i høring, fodret KU-studerende med undervisningsnoter og alskens ulykker fra skilsmisse til død og ødelæggelse, samt at få klaret alle livets praktiske detaljer i de få timer om dagen, som man kan tillade sig at kalde fritid (læs: 07:00-08:15 om morgenen samt 19:30-23:00 om aftenen).

I skrivende stund ligger "min" bekendtgørelse trygt og godt på Høringsportalen frem til den 3. januar, og på onsdag afslutter jeg årets familiearveretsundervisning i et festfyrværkeri af en finalelektion om dødsgaver. Med andre ord: Jeg er fri, fri, FRI....!

Tilbragte en god del af ugen på en pløjemark uden for Værløse på kursusstedet KolleKolle (jeg lyver ikke - det hedder det...), hvor jeg deltog i et intenst spændende kursus om udarbejdelse af lovforslag og administrative foreskrifter. Vi skulle med andre ord lære, hvordan man placerede sine kommaer og kolon'er korrekt, og hvorfor man absolut ikke må skrive "mv.", men kun "m.v.". Det bedste var nu næsten, at man fik lejlighed til at se alle "girafferne" fra Justitsministeriet og lignende stolte institutioner, hvor de fleste jurister ville save sig selv i knæet i 3½ uge med en blød pastinak for at komme til at arbejde. Men egentlig er det også ganske rart at blive bekæftet i, at de rent faktisk er sindsygt dygtige i JM - det er faktisk ikke bare glitter og glam.

Men hold da helt op, hvor der findes mange spøjse love og lovforslag, herunder den navnkundige "Lov om hold af heste", hvor man blandt andet kan læse følgende:

"§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse."

Nu mener jeg ikke, at jeg nogensinde (for alvor) har været i tvivl om, hvad en hest var. Jeg håber måske også, at de mennesker, der har med dyr at gøre, heller ikke er i tvivl.

Lignende definitioner, som jeg har en grum mistanke om er resultat af "EU-forureningen" af den danske lovgivning, kan man efterhånden finde mange steder, således også i vores alle sammens færdselslov:

"§ 2. I denne lov forstås ved: [...]

2) Bil: Motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg"

Nu kunne man måske forledes til at tro, at jeg med min bemærkning om "EU-forurening" er (endnu) én af de dersens danskere, der begynder at løbe i cirkler om sig selv og se fortvivlet ud, når de spørges til deres holdning om EU. Men jeg vil godt understrege, at det på ingen måde er tilfældet. Godt nok er jeg kun et (endog meget) passivt medlem af Europæisk Ungdom, men jeg mener i bund og grund, at (for) mange danskeres negative holdning til EU-systemet er et resultat af manglende viden og opmærksomhed på, hvor mange ting, der egentlig er blevet lettere gennem årene og den almindelige EU-borger, samt pressens evige fokus på "skandale-historier" om skæve agurker og evig polemik om landbrugsstøtte.

Næh, med EU-forurening mener jeg blot, at der bør kæmpes for, at den danske lovgivning, der i bund og grund faktisk er ganske god og overskuelig, ikke kommer til at arve nogle af "børnesygdommene" fra andre landes EU-lovgivninger, der trods alt for manges vedkommende er meget forskellige fra den nordiske lovgivningstradition.

Usj, der gik der vist lige for meget nørd i hende... Bekagler. Det skal ikke ske igen. Må vist også hellere se at få lavet nogle af alle de praktiske gøremål, som hverdagslivets ulidelige travlhed har forskubbet til de to dage om ugen, som man ser frem til de øvrige fem...

Brød og skuespil...

2007-10-20T22:22:00.000+02:00

Hvad er der bedre end at tilbringe sin eftermiddag, i Fisketorvets skød, det ultimative bevis på menneskehedens forfald.

For HVEM vælger frivilligt at stuve sig sammen på 2 etager fyldt med ansigtsmalede børn, børn der ligger og ruller sig på gulvet i et hysterisk anfald over ikke at måtte få (endnu) en pose slik eller et af de dér tøjdyr, der ser ud som om det trækker vejret, fantastisk grimme gangudsmykninger bestående af gigantiske plastic-græskar overdænget med spindelvæv og velouredderkoppe (are you scared, yet..?), og familier på 4-6 medlemmer variable aldre og størrelser, der i deres glorværdige ubeslutsomhed i hvert fald beslutter sig for at blokere samtlige indgange til grøntafdelingen i Føtex med deres indkøbsvogne.

Det gjorde jeg, såmænd...

Efter sådan en tur, trænger man i den grad til at tilbringe 4-6 uger på et refugium i Løgumkloster. Men det har man som bekendt ikke tid til. Det er ikke blevet til meget efterårsferie i denne omgang. To fridage og en forlænget weekend i familiens skød i Aalborg.
Skal rigtig nok blive godt at komme ind i det nye ferieår, så man endelig kan begynde at få sig noget betalt ferie, for jeg skal da ærligt indrømme, at min flextid til tider har været på kraftigt overarbejde.

Men, men - du får mig IKKE til at sige, at jeg savner studietiden.

Ikke endnu i hvert fald...

Et studium i indforståethed...

2007-10-18T22:10:00.000+02:00

...ja, for fanden...

Jeg har tilbragt 18 år i det danske undervisningssystem, herunder 5 år på universitetet, men jeg kan IKKE finde ud af at kryptere vores trådløse internetforbindelse endsige få vores nye computermus til at virke...

Jeg har da heller aldrig kendt magen til indforståede eller helt fraværende vejledninger i, hvordan man egentlig skal gøre, når man bare er en ganske almindelige computerimbecil, der gerne vil have en trin-for-trin guide uden alt for mange tekniske specifikationer.

Men jeg har luret dem, har jeg... De vil bare gøre sig uundværlige, computernørderne, så vi andre dødelige i en sidste kraftanstrengelse kan slæbe os ind i deres computerbutikker, kaster os hulkende ned på deres grå, syntetiske væg-til-væg tæpper og beder dem om at vise nåde formedelst en timeløn på 450 kr...

Hmpft, siger jeg bare... HMPF!

Jeg, en viljesløs maskine...

2007-10-05T12:32:00.000+02:00

Ih altså, hvor man føler sig international og stor i slaget, når man har besøg fra den anden side af jordkloden fra en tidligere udvekslingsstuderende ved jura på KU, Bridget, og hendes kæreste, Cameron.

...man føler sig klap så stor i slaget, når man samme aften, som de er arriveret, præsterer at sende selvsamme Bridget en tur med ambulance på Hvidovre Hospitals Skadestue med allergisk chock reaktion over for den sovs, man just har serveret for dem...

Man skal tilsyneladende heller ikke spøge med muskatnød.

Nå, men det lykkedes altså ikke for Morten og mig at slå hende ihjel, og de klarede resten af opholdet i København uden flere indlæggelser.

Og så drog de ellers tilbage til Frankring for at se resten af VM i rugby...i hvert fald indtil det lykkedes højst overraskende både Australien og New Zealand (som Bridget også holder med, fordi hun er født dér) at blive slået ud i kvartfinalen. Sad og så Australiens kamp på England, og jeg må sige, at det er længe siden jeg har set noget så intenst, selvom jeg ikke fattede ret meget af, hvad der foregik. Der var jo tale om ren, rå muskelstyrke på to ben i en sådan grad, at deres spilletrøjer nærmest spængtes.
Så skulle de "stange" hinanden engang imellem i hvad der mest af alt lignede en omgang avanceret kluddermutter (ja, undskyld min uvidenhed), hvilket ikke sjældent resulterede i, at én eller flere spiller måtte udgå for at få lappet flænger i hoved, øjenbryn eller læbe...

Resten af ugen gik (for mit vedkommende) nogenlunde fredeligt og uden de store fysiske eller mentale flænger. Var dog sammen med mine kolleger til foredrag med højesteretsdommeren og koryfæen Jens Peter Christensen, der på lystigste vis berettede om embedsmandens rolle, ytringsfrihed og skandalesager, herunder Tamil- og Spar Nord-sagen, hvor en ledende embedsmand i sidstnævnte tilfælde blev degraderet til, hvad JPC betegnede "pedel" (læs: direktør for Slots- og Ejendomsstyrelsen)...

Nå, men nu skal det blive rart med lidt weekend til at puste ud oven på ugens stabadser. Jeg skal ikke lave et kvæk, og det bli'r HERLIGT!

#¤!?¤%!?= version 2.0

2007-09-27T19:31:00.000+02:00

Jeg kan hermed konstatere, at jeg er et bittert, bittert menneske, især når jeg støder på uretfædigheder i min tilværelse:

HVORFOR kommer fragtfirmaet fra Tyskland og forsøger (uden forudgående varsel) at aflevere vores computer på vores bopæl mellem kl. 8 og 16, hvor de fleste almindelige mennesker, der ikke er arbejdsløse, syge eller studerende altså ikke er hjemme, hvorefter de formaster sig til at sende et brev med krav om, at vi selv skal hente bemeldte computer i Taastrup eller betale for en ny udkørsel..?

HVORFOR vil TDC's teknikere alene komme ud og kontrollere telefonforbindelser hverdage mellem 07.30 og 16 og kun med ½ times varsel, hvorved man ikke har en kinamands chance for at nå at komme hjem fra arbejdet, hvilket vil sige, at man NOK en gang er tvunget til at tage (læs: betale) fri fra arbejdet.

HVORFOR virker PC-stik aldrig, når de skal - eksempelvis når man skal stå og overholde en flok utålmodige 1 års studerende, så man 1) Ligner en idiot mens man febrilsk roder med stikkene for at få dem til at virke 2) Febrilsk ringer til det "Behøver du hjælp"-nummer, der er klistret til katederet, blot for at opdage at der ikke er nogen, der tager den, og 3) Kommer i gang med timen 10 minutter for sent, så man ikke når at gennemgå det, man skal.

...nå, det var dagens galde... Jeg må, meget apropos, hellere komme i gang med at forberede næste uges undervisning. Får besøg fra det østerbroske (medmindre man ikke kan løserive sig fra sine serier) og det australske i weekenden, så det skal nok blive spas...

Ingenting...

2007-09-24T19:16:00.000+02:00

...er hvad jeg har lavet i dag, selvom jeg egentlig havde en hjemmearbejdsdag.

Ja, ok. Jeg fik læst lidt i EVA-analysen om de sociologiske uddannelser på KU, AAU og RUC - tilsyneladende er EVA-lueringsgruppen ikke så glade for det, de laver på RUC. Således skriver de meget lakonisk:

"Den særlige struktur med en toårig basisuddannelse og en kombination af to overbygningsfag er blevet et af RUC's særlige kendetegn. Derudover er der som led i Bologna-processen indført en 3-2-struktur med en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Disse to strukturer skygger imidlertid for hinanden [...].

Da strukturen på RUC blev indført i begyndelse af 1970'erne, var den meget progressiv og banebrydende og blev et kendetegn for RUC. [...] Det forekommer imidlertid konservativt at RUC fastholder en struktur der var nyskabende for 35 år siden, men som i praksis har vist sig at være uforenelig med de nye krav til uddannelsesstrukturen som Bologna-processen har medført..."

Så fik de ellers den...

Nå, ja og så har jeg skrevet på afgørelser i den evindelige mængde af klagesager, der ligger på mit bord. Man føler sig engang imellem som Thor, der så med drikkehornet til en fest for en jættekonge og drikker og drikker og drikker uden at indholdet i hornet synker, indtil han finder ud af, at han er ved at drikke alt vand i havene... Måske er jeg ved at løse alle verdens klagesager, uden at jeg ved det...hvem ved...

Ellers har september været relativt travl. Jeg er begyndt at undervise i familie- og arveret. Og nej, det er ikke "piece of cake" og skramle noget sammen til to timers undervisning om ugen. Hvis jeg regner min løn ud i forhold til, hvor meget tid jeg bruger på forberedelse, tror jeg ikke jeg får meget mere i timen, end én af de indiske børn på 10 år, der står og rører i et syrebad 15 timer om dagen for et multinationalt tøj- eller stoffirma, så vi i Europa kan købe bluser og gardiner til 269 kr. Ikke at man iøvrigt kan sammenligne de to situationer...

Én ting er dog kommet som en overraskelse for mig, og det er hvor hurtigt tiden går, når det er én selv, der står og plaprer løs. Når man tænker på de mange, trange timer de forløbne 5 år jeg har siddet og nedstirret en kaffeplet eller en blyantsstreg på bordet foran mig og forsøgt at kvæle 4-5 gab i minuttet, mens en hr. advokat-ditten eller fuldmægtig-datten stod og messede ved katederet. Nu er det så mig selv. Måtte bryde mine højhellige principper den anden dag og ty til Power Point. Jeg stolede ikke nok på min egen tavleorden til at ville gennemgå emnet iført kridt og old-school kridtholder (yes - I må godt kalde mig Lektor Blomme - har dog ikke maltbolsjer i lommen endnu). Nå, men nu er jeg da kommet levende igennem de første tre timer og den første evaluering, så lad os håbe, at jeg ikke bliver ædt levende i slutningen af semesteret.

Nå ja - og så har jeg jo været til gymnasiereunion i Århus. Det var faktisk til min glædelige overraskelse hyggeligt - ikke mindst fordi jeg fik lov til at crashe hos min gamle gym-veninde Rosa, som jeg faktisk ikke havde set i fem år. Visse personer med nærmere kendskab til min gøren og laden, inden jeg kom til København vil nok undre sig over, hvorfor jeg var til reunion i Århus, når jeg nu har gået på gymnasium i Aalborg. Men det var såmænd fordi hovedparten af de gamle klassekammerater nu er bosat i enten København eller Århus, så det var nu engang det nemmeste... Nå, anyway - det var altså hyggeligt og jeg var lidt mere rødvinstørstig end forventet, så jeg vågende op på min luftmadras iført en gedign hovedpine og måtte bruge det meste af formiddagen på at overtale min mave til ikke at slå kølbøtter hver gang jeg så meget som kiggede på noget spiseligt.

Men NU må jeg hellere slutte dette velvoksne indlæg. Skal have skrevet et spændende notat om styrelsens praksis for behandling af klagesager færdigt... Kan næsten ikke vente...

Læskende rytmer...

2007-09-02T17:15:00.000+02:00

Jeg mener selv, at jeg er et relativt fordomsfrit menneske, når det kommer til traditioner, så længe jeg kan se en flig af mening med galskaben.
Jeg har derfor forståelse for, at der er nogle mennesker, der ved diverse familiefester føler behov for at sætte deres inderste tanker og følelser på versefødder til melodien ”Jeg har min hest, jeg har min lasso”. Jeg har også forståelse for, at mange mennesker ikke at vandt til at tale i store forsamlinger, og derfor står og klamrer sig med nervøst svedende hænder til en nedskreven version af talen, der i højere grad får karakter af en højtlæsning i staccato.

Men der er dog én ting, jeg simpelthen ikke kan udholde. Det er Freddy. Og Heino og Børge og alle andre, der er iklædt mangefarvet slips med broderede noder og stort skrummel af pornoorgel med æggende rytmer, der aktiveres ved let tryk på ”melon” eller ”æble”-knappen, og som sender tankerne tilbage til musiktimer i folkeskolen med franskbrød, claves og congas… Og som om orgelmusikken ikke er nok, er manden tilmed udstyret med en mikrofon, så han kan overdøve den relativt spændende samtale man er i gang med sidemanden, blot for at vi for 17. gang den aften skal skåle og synge ”Da hønsehuset brændte” eller ”For hun er så ååååång...”.

Jeg vil gå så langt som at påstå, at der ikke er tale om musik. Simpelthen. I hvert fald er hverken Freddy, Heino eller Børge musikere. De er i bedste fald programmører med speciale i at ødelægge ethvert nogenlunde musiknummer. Selv Beatles får en tur gennem vridemaskinen og genfødes med trompetsolo, harmonika og cha-cha-rytme. Es wird nicht besser. Tilmed slipper man jo heller ikke for nyklassikere af bl.a. Lars Lilholdt, Kandis og Fede Finn and the Funny Boys, der egner sig fortræffeligt til pornoorgel.

Det er tankevækkende, at sidstnævnte rent faktisk toppede hitlisterne for få måneder siden. Jeg håber, at de hitlister alene var baseret på rent cd-salg, for jeg har endnu ikke set Finn og Co. toppe download-listen på iTunes.

Må den dag aldrig nogensinde komme…

Ikke i aften skat... - jeg forsker...

2007-08-21T21:37:00.000+02:00

Nu er jeg godt klar over, at jeg risikerer at blive groft forulempet af en gal, gal videnskabskvinde, når jeg siger dette, men helt ærligt L'Oreal..: 10 års UAFBRUDT forskning i rynkecreme...? I don't think so. Man skal vel have tid til at nuppe sig en lever-mad og se børnene blive konfirmeret og sådan...

Man kan vist roligt sige, at mit liv (stadig) er lidt på vågeblus for tiden - sådan er det jo når man bruger 8.40 timer på at stirre ind i en skærm til ens øjne er rødglødende af anspændthed mens man sprøjter juridiske notater og svarudkast til ministerbreve ud til alle sider. Og søreme om hele molevitten ikke gentager sig dagen efter igen...

Er jo lige før man glæder mig til at skulle på pædagogisk kursus fredag og lørdag... Jep, jeg skal være pædagogisk. Det troede I nok ikke, at jeg kunne finde ud af. Det ved jeg sådan set heller ikke, om jeg kan, men jeg har i hvert fald tænkt mig at teste det på en flok 1. års studerende - i det lønlige håb, at jeg vil være i stand til at proppe noget familie- og arveretlig viden ind i deres hoveder.

...hvordan jeg skal få tid til det oven i alt det andet, jeg laver..? Ingen anelse, men jeg kan jo bare ikke lade være. Nu sidder jeg så og roder med at finde ud af, hvem jeg egentlig skal undervise, hvornår undervisningen egentlig begynder, og hvor jeg skal undervise. Noget tyder på at det bliver Trinitatis i Købmagergade, hvilket indebærer gamle grønne tavler og oh-projectorer, der ikke virker. Sikke en fest. Så er det jo meget fint og flot, at man kan sidde og læse i sin pædagogiske bog om glæderne ved at forene tavleundervisning, oh-projectorer og Power-point i ét stort sansebombadement, når der nærmest ikke engang er indlagt strøm i den bygning, man skal undervise i. De dér 50 mia til at bringe offentlige bygninger up to date, som Fogh har lanceret i sin længe ventede 2015-plan falder nok på et tørt sted...

Nå, men derudover er jeg blevet groft chikaneret af mine arbejdskolleger for min brug af ordet "svumpukkel", som de først troede ikke var et rigtigt ord (red: pøh!). Jeg kan dog hermed melde, at ordet optræder på den officielle Kaptajn Haddock skældsordsliste - sammen med "tangloppe" og "lomme-Mussolini" (?!). Det vides dog ikke om ordet også optræder i Tintin i Congo og om det dér opfattes som udtryk for en så styg imperalistisk tankegang, at det er absolut nødvendigt at sagsøge ikke alene Hérvés arvinger men også alle oversætterne.

Åh, og så var der jo besøg fra det aller nordjyskeske nordjyske, nærmere bestemt min kronisk forkølede nevø (nu i løbende fedt-finger-version) medsamt fædrende og mødrende ophav fra Skagen. Hele den lille familie (herunder Fiat Punto Sport med 17" fælge som fædrende ophav præsenterede med næsten samme stolthed i stemmen som ved fremvisningen af egen søn) var på vej til Bornholm på sol (øh?) ferie. Noget siger mig, at det blev mere gummistøvle- end badetøjsvejr derovre...

Men NU må jeg hellere komme i gang med de jeg egentlig tændte computeren for: Familie- og arveretsnoter. Det er jo som balsam for sjælen... :-D

Grumpy ol' woman...

2007-08-08T22:04:00.000+02:00

....ja, det er mig...

Jeg er blevet én af de dér kvinder der med bævrende mundvige, der holder øje med alt og alle, halvt skjult bag gardinet, truer af ciclister der kører mod køreretningen på cykelstien (det har de nu også fortjent, men det er en anden sag), og skriver syrlige indlæg på ejerforeningens hjemmeside om visse eksistenser i ejendommen, der i weekenden føler behov for at spille slovensk techno og lege finsk råbekor på altanen til kl. 2.30 om morgenen.

Dog er jeg ikke helt fortabt. Jeg kan således konstatere:

- at jeg stadig ikke spiser paneret flæsk, pastasalat eller blomme i likør.
- at jeg ikke spiller bogstavjagt eller bingo.
- at jeg stadigvæk kan høre på i hvert fald det ene øre.
- at jeg venter mindst fem sekunder med at zappe væk, når de spiller hippedihop i tv.
- at jeg ikke som én af mine kolleger skriver "elektronisk skrivelse" i stedet for "e-mail" i mine afgørelser.

Men ellers kan jeg ikke påstå, at der er meget at berette fra mit spændende, spændende liv. Mit liv går sådan set med at stå op, lave kaffe, tage på arbejdet, stirre ind i en skærm i 8 timer, drikke kaffe, handle ind, lave mad, drikke kaffe og gå i seng. Sikke en fest.

Nå, men jeg savner stadig ikke oppustede, teoretiske diskurser og eksamensræs. De teoretiske diskussioner skal rent faktisk bruges til noget - og der er ikke noget tegnmaksima, når man skriver noter og afgørelser (tegnmaksima har til alle tider været en notorisk hindring for udfoldelsen af mit juridiske talent...).

....nåh, nu vil tror jeg, at jeg vil slæbe mit gamle legeme ind i seng. Man skal jo trods alt have sin søvn, så de bekymrede rynker kan blive glattet lidt ud...

Trying is the first step towards failing

2007-07-23T20:17:00.000+02:00

Jeg kan tilsyneladende ikke administrere at have sandaler på. I hvert fald har jeg præsteret at slå mine fødder på bordben, kopimaskiner og dørtrin ikke mindre end 5 gange idag. Minder mig om en undersøgelse jeg læste om for noget tid siden og alle de farer de ligger og lurer i folks baghaver. Nej, det er ikke dræbersnegle, hugorme og flåter, men derimod haveslanger, som folk falder i og løvrimer, som folk træder på, så skaftet rammer dem i hovedet. Ja, det er godt man kun har en altan, omend det også kan gå grueligt galt her. Nå, men lige ud over mine sandaluheld er der såmænd ikke meget, der får pulsen op i øjeblikket.

På arbejdet er der totalt feriedødt. Eneste fordele er, at man ikke skal stå og slås med sine kollegaer om papirerne ude i printerrummet (man er ret sikker på, at der ikke er mange på arbejde, når kopimaskinen skal varme op, hver gang man skal have en kopi), og at man ret faktisk også får ordnet mange af sine hængepartier. Efter 1½ ugers hængepartier er jeg dog ved at have fået nok. Der MÅ simpelthen være andet i denne verden end klagesager. Heldigvis har jeg dog et par kolleger at holde styrelsen kørende, og vi har indført en særdeles usund, men for mange offentligt ansatte velkendt aktivitet: Eftermiddagskagen.

Ud over disse sindsoprivende beretninger fra min spændende fuldmægtigtilværelse er der såmænd ikke så meget at fortælle. Vi går snart ind i den årlige "bryllupssæson". Dette år ligger de bryllupper, vi skal til i det mindste ikke oven i hinanden, og jeg har også fundet en kjole (men ikke sko og taske (men sig endelig ikke noget om det til Morten, tsscchh...)).

Og så har jeg jo alle mine Flemming Leth-projekter i lejligheden. Vil enormt gerne bygge et skab selv ude i entréen - jeg har bare ikke den ringeste anelse om hvordan. Så jeg bruger et typisk akademisk approach og har tænkt mig at trave ind på hovedbiblioteket for at låne en bog om, hvordan man gør... Jo - jeg skal nok berette om mine drabelig forsøg (og mistede tommelfingre) på et senere tidspunkt. Lige nu tror jeg dog bare at jeg vil sætte mig tilbage i sofaen med min the, se fjernsyn og glæde mig over at der skal gå lang, lang tid før skal til eksamen igen...

One year and runnin'

2007-07-15T18:47:00.000+02:00

...ja, jeg bekagler frækt næsten-genbrug af overskrift fra konsulents blog, men det passede lige så godt...

Lørdagen stod på fødselsdag til den helt store guldmedalje - det er jo trods alt ikke hver dag man bliver 1 år (altså ikke mig, men min nevø, selvom man nogle gange kunne fristes til at sidde i en papkasse med grød i hele femøren og lege med sine fingre......nå, er det bare mig..?). Men hele bedste- og oldeforældregenerationen var blevet trommet sammen til festligholdelsen i Skagen, der dog ikke viste sig fra sin bedste side. Regnen silede ned, men det tog fødselaren sig ikke af. Han berettede derimod i brede vendinger om sine betragtninger om verden i al almindelighed, primært ved hjælp af ordene "vuf-vuf", "hej", "hov", "bruuuum" og "mam-mam". Og jeg har også fået konstateret, at nok har jeg en dårlig motorik - bl.a. når det kommer til indtagelse af drikkevarer, som jeg flittigt formår at hælde i skødet på mig selv og ikke i munden, men den er trods alt bedre end lille Jakobs... Hvor meget bedre kan jeg dog ikke udtale mig om.

Lagkagen var i dagens anledning udklædt som hund, da Jakob har forelsket sig i et styks tæppetisser hos gæstedagplejen. Men interessefelter som biler og dyr er da heller ikke at foragte. Jeg har godt nok foreslået hans mor, at hun skulle repetere designere/designs sammen med ham, så han som fire-årig kan trække hende i ærmet og sige: "Se mor, det er da vist en dårlig efterligning af Burburry Possum". Bemeldte forslag affødte meget onde øjne fra drengens far...

Nå, men dagen idag har stået på planteskolebesøg - både i Gug [udtales "Guuuu"], og i Bilka i City Syd, Aalborgs storcenterhelvede. Da vi passede "Gades Møbelhus" (møbelhus på rigtig Biva-manér) bemærkede min mor tørt, om der mon i denne tid med trussler om fatwa'er til højre og venstre, kunne udstedes én fawta mod møbelbutikker af denne art... Interessant forslag, må jeg sige...

Ellers har den stået på læsning i gårdhaven - herligt, at man ikke behøver at have dårlig samvittighed over, at der liige er noget man burde få læst...så længe det nu varer...
Men imorgen venter arbejdet (hvor der jo selvfølgelig bliver 29 grader - så mon ikke jeg bliver behørigt forsinket med toget...)... La vita é veramente dolce...

Tøf-tøf-tøf...

2007-07-14T21:23:00.000+02:00

Jeg HADER at køre i tog... Jeg havde helt glemt, hvor grufuldt, det var...

15.45. På hovedbanen. Lækkerlugt af forbudt cigaretrøg, og den sødlige stank af alkoholikerlevere på overarbejde akkompagneret af lystig marchmusik fra bagageopbevaringen, der iøvrigt tilsyneladende fungerer som urinal for bemeldte alkoholikere.

15.59. Placeret glutius maximus på sæde i hvilekupé. Fortravlet mand til højre, hvis mobil summer mere end en humlebi i et blomsterbed, og som sidder og pløjer den ene bunke strategypapirer igennem efter den anden...

16.35. Påbegyndt ny bog "Goodnight nobody" efter at have grinegrædt mig igennem "Michael Laudrups tænder". Der er faktisk nogen, der:

1) Er mere glemsom end mig (jeg har endnu ikke "afstødt" nogen tasker diverse steder)
2) Er mere klumset end mig (jeg har endnu ikke slettet et blogindlæg eller en mail med mit venstre bryst)
3) Tvivler mere på sig selv end mig selv i arbejdsrelaterede situationer

Der var sådan lidt Bridget Jones over mange af situationerne, men også mange reelle og relevante indlæg om overvejelser som kvinder gør sig i de situationer, som man mere eller mindre ufrivilligt bliver præsenteret for, når man er ved at finde ud af, hvad man vil med sit liv. At jeg så efterfølgende har læst en klumme (i Nyhedsavisen, tror jeg) af én af forfatterne, som jeg var rygende uenig i, gør ikke bogen mindre underholdende.

Nå, men førstnævnte bog minder i mistænkelig grad om "Desperate housewifes" serie (yngre, amerikansk husmor, der føler sig utilstrækkelig i forhold til uptown ditto på vejen i en forstad til New York finder anden husmor med kniv i ryggen og beslutter sig for at opklare mordet). Må i øvrigt ikke se Housewife-serien for Morten, fordi han er ved at blive drevet til vanvid af "drillende xylofon"-underlægningsmusikken, der omklamrer mange af de amerikanske serier, der bliver sendt i øjeblikket, og som utvivlsomt skal signalere: Hey-folkens-det-her-er-kækt-og-ikke-for-alvorligt-selvom-vi-lader-som-om-engang-imellem. Håber bogen bliver bedre...

16.55. Et styks kilché har taget plads over for mig. Det mandelige svar på en bimbo (som egentlig er italiensk slang for "baby" - interessant, ikke?). Bodybuildersolarium-kroppen er ved at sprænge hans halvt gennemsigtige, hvide t-shirt, kort-barberet på (Nick &) Jay manér og med en (diamant)ørering, hoster uden at holde sig for munden, gaber så man kan få et godt kig til hans milt og er nu begyndt at savle sig igennem både M! og FHM... Jeg har sgu ikke været mere fristet til et lille sidespring i årevis. Nå, men jeg er jo sikkert også lige til at springe på med mine mindre klædelige poser under øjnene, som jeg febrilsk har forsøgt at dække med Clarins "refleks-creme" og mine leverpostejfarvede udvoksninger i håret, som Italiens sol desværre ikke har bleget nævneværdigt.

16.57. Uhm, italienske mintpastiller smager godt... Synd jeg lige er kommet til at spise de sidste 20 i samme tempo som deltog jeg i en delstatskonkurrence i hotdogspisning (det kan altså ikke være sundt venner...).

17.15. HA! Har fundet en flaskebon på 20.50 kr. i tasken...

18.52. Skanderborg. Én af de mindre rædsomme byer i provinsen - med søer og sådan... Ung kærlighed på perronen. Føler mig som en gammel, runken fuldmægtig.

19.05. Aarhus. Smilets by, siger man. En pårørende til Asta smiler nok ikke så meget lige nu, for Asta er ikke stået af toget som hun skulle. Håber de finder Asta og at hun ikke står af i Hobro i stedet...

19.30. Savleren stod af. Tilbage er mærkeligt miks-fyr (hvis han var en pose slik, ville han nok være Haribo miks). Bohêmelangt hår, gigatiske hørebøffer, fløjsbukser og sko med hæle så tykke, er der med lethed kunne være et par hundrede gram plastisk sprængstof gemt i dem. Ikke at jeg tror det. Ville heller ikke være et godt tidspunkt at sprænge toget i luften, nu hvor der næsten ikke er nogen tilbage.

19.41. Så bliver det sgu ikke mere dødsygt... Læser efterladt Børsen-tillæg. Savler over lejlighed i Silkegade til 17 millioner... Billedet på forsiden af en mængde pæne modeller og designere til lancheringsfest af årgangschampagne er tilsyneladende taget af Dom Perignon (rimelig godt gået af en munk, der har været død i et par hundrede år). Og så er Børsen eneste avisen (så vidt jeg vidt), der dækker maritim sport med samme passion som var det de vigtigste nyheder næst efter udlandsstoffet og vejret. Gud, hvor er det en dødsyg avis, hvis ikke man er dødsens alvorligt interesseret i aktiekurser...

20.17. Yes, yes - Aalborg nærmer sig... Vær bange, vær rigtig bange...

Nyt om torsk...

2007-07-13T12:05:00.000+02:00

Hurra!

Hun er tilbage!

Ja, jeg bekagler det lange fravær, men juni måneds eksamener trak virkelig tænder ud. Jeg tror ikke jeg kan mindes at jeg har været så tæt på bare at kaste bøgerne ud over altanen og tage på Thy-lejr og sidde og stirre eksistentialistisk ud i luften. Læsetræt var bare ikke ordet. Eneste livline til virkeligheden var ironisk nok arbejdet, hvor jeg da rent faktisk kunne se andre levende mennesker. Dette stod i stærk kontrast til min eremittilværelse med bøgerne derhjemme, hvor eneste selskab var et oliventræ (og min usynlige ven Mogens, der er socialpædagog i Hundested og kommunikerer ved hjælp af en klokke - are you scared yet..?).

Morten formastede jeg til at smutte en uge til Bordeaux, hvor han skulle lide den tort at rende rundt og drikke vin i en uge og spise grandoise middage på vinslotte om aftenen. Bitterhed bøjet i neon? Ja tak!

Nå, men jeg klarede det, gjorde jeg, og nu kan jeg formelt kalde mig for candidata juris - om end eksamensbeviset lader vente på sig, men den slags tager man ikke så tungt på fakultetet. Jeg har da også allerede første job, så har ikke det store, at bruge beviset til. Havde inviteret til kombineret kandidat- og abefest på selve dagen for færdiggørelsen af studiet, og Mutti havde syltet og bagt flere dage i forvejen - dét kan man da kalde service.

Med første weekend som nybagt kandidat veloverstået tog Morten og jeg et smut til norditalien - billedserie følger, så snart jeg får dem overført - hvor vi levede på nas hos mine forældre, der havde lejet et hus i Barolo by - en diminutiv flække lidt syd for Torino, hvor man kun kommer hvis man har en abnorm interesse i vin eller trøfler - eller i god mad generelt.

Så det var ikke svært at falde til, jeg brugte de første par dage med bare at sidde og stirre ud i luften... Men havde man internet..? Næh nej...ikke i miles omkreds, hvorfor jeg hermed præsenterer grund nummer to til manglende blogopdatering. Nye flotte motorveje var der masser af - som vores GPS, der var lånt til lejligheden, slet ikke kendte til, hvilket jo kun gjorde køreoplevelsen sjovere... Værst var GPS'en (der i løbet af ferie blev omdøbt til "Den lille elektriske dame") dog i de italienske og sydfranske byer. Bl.a. skulle Morten og jeg på den sidste dag finde fra Milano centrum ud til Malpensa lufthavnen, og den lille elektriske dames anvisninger kunne have fået Biker-Jens til at bryde grædende sammen. Hun ville blandt andet have, at vi skulle køre tværs gennem en park....

Nå, men trods særdeles rådden kørsel nåede vi da sikkert frem og hjem, og jeg vil nu om ganske få timer kaste mig ind i et intercity lyntog, der forhåbentlig vil bringe mig til det nordjyske, hvor en meget ung herre fylder 1 år (det er han nok ikke klar over, men det skal fejres alligevel)...

Men so long folks - jeg vender snart tilbage...

Italia terra est...

2007-07-12T22:41:00.001+02:00

Sådan, nu er der diasshow til folket...

Byen Barolo, hvor man kun kommer hvis man er meget, MEGET interesseret i vin og mad - sådan føltes det i hvert fald. Byen er plastret til med Enoteca'er (pænt ord for vin-bar), hvilket jo ikke just er foreneligt med at man kun kan komme til Barolo iført egen (leje)bil... Men pænt var det altså...

Mig på den centrale piazza i Torino. Overraskende spændende by - sådan lidt fransk imperiestil, tror jeg det hedder, men nu var det jo også Italiens hovedstad i hele fem år så vidt jeg husker...

De fascistiske skupturer står endnu - bemærk de overdimensionerede hænder og fødder - symbolikken er vist ikke til at tage fejl af...

Morten har det varmt... Hvilket vist er mere end man kan sige om vejret i Danmark i sommeren 2007 (so far...).

Mor medsamt ægte, piemontesisk trøffel - det skulle jo prøves og det var faktisk ikke så ringe endda...

Denne pinje blev plantet på en bakketop når den lille by Annunziata ved La Morra i midten af 1800-tallet på en bryllupsdag til minde om brudeparrets kærlighed. Og det står endnu. Dét er sgu da romantik, så det basker... Selv for en gammel, runken fuldmægtig...

Bordighera. Tæt på den franske grænse og lige ud til Middelhavet. Her vil jeg bo i mit næste liv - som minimum vil jeg gerne tilbage på ferie...

Milano skulle jo også lige aflægges et besøg... Man havde fået en lang næse, hvis man var kommet for at se domkirken i 2004, hvor alle spir var pakket ind i stilads. Heldigvis mangler de efterhånden kun den nederste del. Pladsen foran skulle iøvrigt være ét af de steder i Europa, hvor der er størst risiko for at blive udsat for lommetyveri, så det var om at passe på hat og briller...

Skulle det være et stykke med milt..?

2007-05-23T21:27:00.000+02:00

Jeg er ikke kræsen... Ikke sådan sønderligt, i hvert fald. Min grænse går nok ved indvolde, som jeg har det lidt svært ved. Jeg kan stadig huske bismagen af jern, når vi hin onsdag i vuggestuen (sic! - ja, det er ikke løgn - tror det er et af mine første minder), fik stegt lever.

Den traumatiske oplevelse har forfulgt mig lige siden. Jeg kan simpelthen ikke få det ned, og mine forældre har heldigvis været så overbærende, at de aldrig har lavet det til aftensmad - i hvert fald ikke, hvis jeg har været hjemme.

Desværre er det ikke alle, der er så overbærende og skåner mig for at genopleve mine traumer. Således månedens nummer af madmagasinet "gastro", som jeg just har ahem...fordøjet her i sofaen, og hvis beretninger fra det kulinariske Italien ikke just får mig til at blive sulten.

Specialiteten på en restauranten Antica Foccaceria S. Francesco er i følge bladet "miltsandwich"... (?!?) Når det så er sagt, så er det faktisk en ganske udmærket blad med nogle artikler, der ligefrem er morsomme engang imellem. Og så kan jeg jo kun være enig med "gastro"s redaktør i, at der i Danmark simpelthen ikke eksisterer en madlivsstil - ikke for størstedelen af danskerne i hvert fald. Det er det arveste møg, de fleste danskere går og propper i hovedet til daglig.

Morten har i snart flere år plaget mig om at lave hjemmelavet bearnaise sauce. Kan ikke just sige, at saucer er min spidskompetence - langt fra endda, og bearnaise er på ingen måde én af mine favoritter. Nå, men man må jo føje gemalen engang imellem, og så var det jo jeg opdagede, at det slet ikke var så grusomt svært at lave det, som jeg gik og troede. Når man har fundet ud af det, er det endnu sværere at forstå, hvorfor de fleste vil nøjes med det frygtelige pulver, pose og flaske-stads, der sælges. HVORFOR er det nødvendigt at putte så mange E-numre, løgpulver, gummi, aroma, stabilisator, og hvad de ellers finder på? Jeg fatter det simpelthen ikke...

Men således afreageret, må jeg hellere vende tilbage til min synopsis, der omhandler det spændende, spændende emne, om det er muligt at indfortolke 25 års anciennitets-reglen, der gælder på størstedelen af det private arbejdsmarked, i funktionærlovens § 2b om usaglig afsked.

I kan sikkert næsten ikke vente med at få svaret, vel..?

En søndag i selvransagelsens tegn...

2007-05-20T16:06:00.000+02:00

Jeg har lige betragtet min bedre halvdel ligge hulkende på vort pæne trægulv og hamre på bemeldte underlagt med sine små, knyttede hænder.

Og hvad har så foranlediget dette følelsesudbud..?

Endnu en bombe på et marked i Bagdad? Næh...
Endnu en reportage om den håbløse situation i Dafur? Næh...
Beretningen i Berlingske denne søndag om, hvor skidt det står til med vores grundvand? Heller ikke...

Det var såmænd bare Kim Christensen, der skulle have sparket med venstre i stedet for højre ben. Og så er der nogen der siger, at jeg burde revurdere min prioriteter...

Jeg har boykottet bloggen det sidste stykke tid - det indrømmer jeg. Først nægtede hjemmesiden mig adgang til min egen profil, idet blev gudhjælpemig blev påstået, at mit brugernavn ikke eksisterede. Herefter - da det endelig lykkedes mig at logge ind og få skrevet en posting, kvitteredes med at slette alt, hvad jeg just havde skrevet, da jeg trykkede på "publish". Dér havde jeg lyst til at ligge og hulke på gulvet - dét indrømmer jeg...

Nå, men jeg er kommet op på hesten igen, og er just ved at færdiggøre min opgave i finansieringsret, der skal afleveres imorgen (så er det vist også ved at være på høje tid, Stine. red.). Så er der kun en synopsis og to mundtlige eksamener til mine dage som stud.jur. (forhåbentlig) er talte. Konsulenten på Østerbro har jo allerede filosoferet over sin studietid, og jeg kan jo ikke just påstå, at jeg har så pokkers meget at tilføje.

Egentlig har den akademiske del af jura-uddannelsen heller ikke sagt mig det store. Jeg har i hvert fald tit fundet mange af de diskussioner, der blev taget op i vores lærebøger, noget langhårede - i hvert fald når man kommer ud i det virkelige liv. Til gengæld kan man jo indvende, at hvis man bare var praktisk orienteret hele tiden, hvis der aldrig var nogen, der satte sig ned og tænkte de høje tanker, ville der næppe være nogen udvikling på fagområdet.

Kan nu ikke just påstå, at jeg er ked af, at jeg snart er færdig. Det skal blive rart, at kunne komme hjem, og der ikke liiiige ligger et eller andet man kunne læse eller skrive eller forholde sig til. Men måske bliver ens liv også en smule ensformigt - jeg ved det ikke. Jeg har dog allerede skrevet en liste med alle de ting, jeg gerne vil have tid til. Det har mestensdels noget at gøre med oprydning i depotrummet og handy man ting, så som maling af stol og bord, bygge skab til el-måleren og sådan. Men jeg glæder mig til det - det gør jeg altså...

Nå, men det bliver i hvert fald ikke nu. Jeg mangler stadig et par domme om funktionærlovens § 2b til vores synopsis i arbejdsret... Sikke spændende mit liv er - det er jo lige til at hulke over...

"Varför det, varför det, varför det, varför det da..."

2007-05-09T21:32:00.000+02:00

Øjs, nogle gange fristes man altså til at citere de små, grimme trolde fra Ronja Røverdatter-filmen (dér hvor hun er ude at stå på ski, og kommer til at træde gennem loftet i én af deres huler)...

Trangen kommer især op i én, når man ser reklamen for det "nye" SuperBest (der så glubsk har opslugt min yndlings-ISO), og de for 114. gang føler trang til at trække MoonJam-temaet op af mølposen. Er der VENLIGST nogen, der vil forklare mig HVAD den sang helt nøjagtig har at gøre med et supermarked? Er det fordi man skal føle sig rar og lodden indeni og købe flere flæskesvær og bloklys..?
Måske er det bare fordi jeg generelt har det svært med saxofoner. Jeg har ved gud aldrig forstået, hvad de skulle til for...

Til gengæld har en reklame fra ét eller andet pensionsselskab fået mig til at genopdage hedengangne Alphaville og deres "Foræææææver young". Det er altså den cooleste sang at skråle med på, når man gør badeværelset rent...

Dagen i dag er, ud over at lave overspringshandlinger i form af vasketøj, se SuperBest- og pensionsreklamer og dronningen salutere sin svenske fætter på Nordre Toldbod (se dét er vaskeægte krompromisløs journalistik, kære venner), er gået med at skrive opgave i finansieringsret. Tror ikke spændingen kunne stige til ret højere højder end da jeg kom til "frigivelse af garantier i konkurssituationer". Lige indtil jeg kørte fast, forstås...
Nå, men nu skal jeg se om jeg kan grave en kompetent medarbejder i Færdselsstyrelsen frem imorgen, som jeg kan stille en masse harske spørgsmål om deres vognmandsgarantier.

Men tror jeg vil forlade jer nu... Jeg har et par lækre, smækre domme om omstødelse af garantiudbetalinger, der desværre kræver min udelte opmærksomhed...

Bolden ruller....

2007-05-07T12:28:00.000+02:00

Inspireret af en skrydende konsulent finder jeg hermed anledning til at videreformidle en kampreferat udfærdiget af målmand Dennis fra styrelsens helt eget fodboldhold. Hvis det er lige så sjovt som beskrevet er det lige før man skulle slæbe sig ud til Valbyhallen og heppe på de æhm... sort/røde...

"Nederlag og tumult

I sæsonens anden kamp mødte vi Fascom i Valby. Første halvleg var fra vores side sløv.
Tempoet var for langsomt og havde vi kørt på cykel med samme fart var vi væltet. Spillet var lige så inspirerende, som at se græs gro.

Vi havde et par chancer ved Casper og Peter, men intet rigtigt farligt.Det var til gengæld Fascom. De scorede tre gange inden pausen på fem skud. De to af målene var flotte mens det sidste var noget tilfældigt.

I anden halvleg var vi meget mere med i spillet og stod bedre over hele linien. Vi tilspillede os flere chancer og på en af dem scorede Peter til 1-3. Fascom kom ikke til en eneste skudmulighed og det var tydeligt at det frustrerede dem.

Dette var måske årsagen til, at en af deres spillere efter en tackling, slog ud efter Casper og snittede ham.
Jørgen gik imellem og var også ved at komme i klammeri med pågældende modstander indtil denne opdagede, at Jørgen er på højde med en middelstor giraf.Spilleren fik derefter direkte rødt kort, hvad der fik ham til at kalde dommeren for racist og siden for "et hvidt svin".

Anføreren blandede sig også i diskussionen og fik fem minutters udvisning. Jeg tror ikke dommeren opdagede at de satte en spiller på banen i stedet for anføreren.Således en spiller i overtal pressede vi på og Peter havde et skud der snittede overliggeren.Til sidst ville jeg dog også være med i løjerne og som en anden tumling fik jeg ikke clearet et skud, der nærmest var
en tilbagelægning og en modstender kunne let score til slutresultatet 4-1 til Fascom.

Efter kampen fortsatte Fascoms spillere med verbalt, at overfalde dommeren til trods for de havde vundet kampen.

Anden halvleg viste, at hvis vi havde været klar fra kampstart, kunne vi sagtens have spillet lige op med Fascom.
De havde ikke en farlig chance og sejren på tre mål var for stor, men det var vores egen skyld.
Jørgen fik fortjent fidusrædslen."

Man skal ikke træde på en mand, der ligger ned...

2007-05-02T22:43:00.000+02:00

...men man har vel kun det skæg, man selv sidder på...

Morten Messerschmidt spurgte den 3. april indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke, om følgende:

Kan ministeren oplyse, hvor mange der inden for de sidste 10 år i Danmark anslås at være omkommet af kulde henholdsvis varme, og hvilken betydning mener ministeren, at den globale stigning i gennemsnitstemperatur vil have herpå?

...der blev ventet i spænding på mit arbejde på, hvad embedsværket ville have i ærmet til Hr. Messerschmidt i anledning af spørgsmålet. Desværre var Lars' svar anderledes nøgternt:

Se selv Al Gore - det er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

P.S. Kan i øvrigt oplyse fra pålidelig kilde, at man - hvis man bor i Frederiksund og tager cyklen på arbejde til København i stedet for bilen - kan spare 7 tons CO2 om året...

Ad incertas personas...

2007-04-28T21:21:00.000+02:00

Så blev hun sgu fuldmægtig. Med fynd og klem. Har været et par pænt hårde uger, for skulle have arbejde, restundervisning, specialeaflevering og diverse småting til at gå op i en højere endhed. Og mens jeg nu - med en vis konsulents ord - slutter mig til gruppen af frustrerede, midaldrende kvinder på flekstid, kan jeg konstatere, at:

1) Det er blevet sommer, men det holder aldrig op med at blæse i Sydhavnen.

2) Monten og jeg MÅ og SKAL have en grill før vi bliver frosset ud af ejerforeningen.

3) At vores nabo i særdeleshed godt kan lide at grille. Har en stærk mistanke om, at hovedårsagen er, at han dermed kan skjule, hvor dårlig han er til at lave mad.

4) Kenneth Plummer er en guttermand. Tror såmænd jeg kunne give ham et rigtigt bamsekram for at have afskaffet sporten på DR.

5) Jeg skal aldrig, ALDRIG være hotshot erhvervsadvokat. Hvis det ikke var for de mange
fancy, latinske udtryk såsom clausula cassotoria og pacta sunt servanda var jeg aldrig kommet igennem formue- og obligationsret på grunduddannelsen endsige mit minispeciale om "Garanti som substitut for egenkapital" i Projektdefineret finansieringsret som jeg i et anfald af sindsyge valgte her i foråret.

6) At der er noget, der hedder et "Tarzan-notat"

7) At man aldrig, ALDRIG må skrive "implementere" i en svar til Folketingets Uddannelsesudvalg.

8) At jeg bliver vældig mild og glad af at drikke champagne, som Morten har serveret i anledning af at OB har vundet en nøglekamp mod FC Midtjylland (Se selv - sure sportsjournalister på DR (især nu tidligere oplæser Peter Møller med sokkerne der matcher puderne i sofaen) - danskere KAN godt se sport selv om DR ikke sender det).

9) At jeg ikke ligefrem morede mig kosteligt over at læse min kære venindes speciale om "Karantæneordninger i persondataretlig belysning". Nu er PDL sådan set heller ikke en lov der giver én lyst til at danse på bordene.

10) At Morten skriger på popcorn, så jeg må hellere rejse mig fra mit Klippan-leje og addere lidt ekstra appelsinhud til mine lår.

11) At der haster med at blive indmeldt i et fitnesscenter...

The trick is getting you to think that this was all your idea...

2007-04-04T20:21:00.000+02:00

Uh... Jeg elsker Aalborg...

Ikke rigtig stor og ikke rigtig lille. Og på en gåtur op ad Vesterbro (en gade i Aalborg, ikke en bydel, red.) støder man på skilte, hvor man reklamerer med, at man kan købe "Expresso"... :-D Siden torsdag har jeg haft midlertidig domicil her i Jyllands nordlige hovedstad. Både for at fejre, at mine forældre har holdt hinanden ud i 25 år, men også for at få en veltjent pause fra opgaver, speciale og andet godt.

Selve jubilæumsdagen blev fejret med pomp og pragt på Ruths Hotel i Skagen, hvor alt var tip top men pebret, men særdeles professionel - selv da min søster bad om at få afkølet min lille nevø Jakobs vælling i champagnekøleren. Det var historisk vindstille i Skagen den aften, og når man sådan står og kigger på solnedgangen og næsten kan smage saltet fra havet i luften, så forstår man næsten godt, hvorfor der er nogen der udholder 7½ måned om året deroppe med rædsom blæst og dårligt vejr.

Ellers har jeg ikke bedrevet det store. Hyggesurfet lidt på Færdselsstyrelsens hjemmeside for at finde guf til et minispeciale i finansieringsret og rettet og rettet og atter rettet i specialet. Men nu SKAL det altså også være færdigt...mangler bare at høre de sidste kommentarer fra min vejleder.

Ellers har jeg været en spendérbuks idag og fået ordnet parykken efter alle kunstens regler. Vil vædde på, at der ikke er nogen, der kan se det når jeg kommer på arbejdet efter påsken.

Nå, det her var vist en kedelig posting, og specialet kalder. Nogle gange ønsker man bare at man var sorgløs og 8 måneder gammel igen...

Everything is Average Nowadays

2007-03-22T21:17:00.000+01:00

Usj... Det indrømmes, at undertegnede har været en anelse fraværende det sidste stykke tid, men jeg kæmper en hård og hjerteløs kamp for at få mit spændende, spændende speciale færdiggjort.

At jeg så med mine skriblerier har bekræftet visse personer i, hvorfor de ikke blev jurister, kan jeg jo ikke rigtig tage mig af...
Talte med min kjære fader i telefonen her til eftermiddag - han skulle levere de sidste 40 siders komma- og tyrkfejl i mit speciale, og mente ikke, at jeg hint sted i specialet kunne skrive at en retsstilling fra "uretfærdig". For, som han sagde (tilsyneladende et citat fra højesteretsdommer Poul Sørensen)..: "Vi jurister bedømmer ikke om noget er retfærdigt; vi bedømmer om noget er retmæssigt...".

Sådan Johan, tænkte jeg - så kan man alligevel lære noget efter fem år på Københavns Universitet. Ikke at jeg ikke på et eller andet sted ikke var klar over det. På jurastudiets første år får man dødningehoveder ude i margenen, hvis man skriver i sine øvelsesopgaver, at noget ikke er "fair". Men det er er egentlig meget skægt at høre det udtrykt så klart. Nu jeg tænker over det, så tror jeg faktisk, at forskellen mellem "retfærdig" og "retmæssig" er det, der får den danske befolkning i almindelighed til at synes, at jura er uforståeligt...

Nåh, dér blev jeg vist lidt Bjarne Troelsen-agtig. Gamle og nuværende elever på Aalborg Katedralskole vil herved vide, at jeg refererer til en højt estimeret filosofi-lærer, som lærte mig at elske Kant (ja, det kan lade sig gøre...).

Idag lærte jeg forresten også, hvorfor jeg hader spørgeskemaer. Fik et 10 siders et af slagsen udleveret i jurahusets kantine idag - med en bedømmelse af 117 forskellige virksomheder, selvfølgelig tilsat en masse managementspørgsmål som "Har virksomheden en social bevidsthed" og "Høje etiske standarder" (hvordan pokker bedømmer man Justitsministeriet efter den målestok?)

Men le grand finale kom til aller, allersidst...:
"Mange tak for din deltagelse. Du har nu følgende muligheder:
1) Vi vil, på dine vegne, opkøbe en CO2 kvote svarende til vægten af en gennemsnitsstuderende (75 kg).
2) Du kan deltage i konkurrencen om en Sony Ericsson-telefon og en Ipod."

...de kunne selvfølgelig også have skrevet:

"Mange tak for din deltagelse. Du har nu følgende muligheder:
1) Du kan være en rigtig, dejlig politisk korrekt verdensborger og købe lidt aflad for din dårlige samvittighed ved dit energisvineri, eller...
2) Du kan være et rigtigt materialistisk-kapitalist svin og være fuldstædig ligeglad med alt andet end dig selv (og så er din chance for rent faktisk at vinde 1:3.000.000)."

....uh...jeg må hellere smutte. Morten har lige slået over på Charlie, der sender "Top Charlie" med melodier (ikke sange, men melodier) af Volf Duo (Den "vestjyske wonder duo"), Kim og Hallo og Peter Vesth... Hvis jeg kommer til at kede mig, kan jeg selvfølgelig også slå over på Animal Planet og se dem operere på et pindsvin med tarmslyng eller se NERVEpirrende dokumentar på Discovery Channel om krabbefiskeri ud for Alaska...

SÅ bli'r det simpelthen ikke bedre... :-D

Taget ved næsen...

2007-03-08T10:06:00.000+01:00

Jeg oplever simpelthen så mange spændende ting, når jeg er i Føtex. Ud over at jeg bruger de første 10 minutter på at afværge et truende hedeslag, fordi jeg har kastet mig op på cyklen iført alt for meget tøj og med en alt for dårlig kondition, men med en stålsat ambition om at køre lige så hurtigt ned ad Vasbygade som McEwan, er der også særdeles meget at dvæle ved i kølediske og på hylder, når jeg endelig når frem og kan trippe rundt i dette indkøbsmekka med min lille, blå kurv...

Her den anden dag kom jeg så forbi et af de dér fjernsyn, hvor der kører en produkt-reklame non-stop, så man i løbet af 10 minutters tilstedeværelse i området bliver lige så træt af Lars Boms monotone salgstale som man bliver af at høre "Purple Rain" på repeat en hel eftermiddag (det kan lade sig gøre - bare tænd for Radio 100 FM...).
Denne gang være det så næsetrimmere, der skulle prises til hidtil usete højder. Idet jeg passerede, hørte jeg Lars messe: "...nu i et nyt, eksklusivt design - komplet med rensekit og opbevaringspose i ægte velour. En ideel gaveidé..."

Og så er det bare jeg tænker - hvem pokker ville ikke tage det som en slet skjult hentydning, hvis man fik en næsetrimmer i fødselsdagsgave...? Jeg spørger bare...

Bål og brand...

2007-03-04T17:07:00.000+01:00

Jeg hørte radio i fredags, hvor Anders Lund Madsen stillede det retoriske spørgsmål:

"Hvad ville du helst: Være forælder til et barn der deltog i urolighederne ved rydningen af Ungdomshuset eller tilsvarende ophav til en deltager i Paradise Hotel..?"

Jeg kan melde, at jeg stadig funderer over, hvad jeg ville svare - hvis nu Lund Madsen tilfældigvis ringede på for at spørge...
Jeg kan endvidere melde, at politisirenernes sagte hylen i det fjerne, mens jeg sad på vores overskudsaltan med en kop kaffe og avisen, har været eneste vidnesbyrd på de sidste par dages "krig" i København. Jeg deler langt hen ad vejen en vis nyslået fuldmægtigs opinion - er lige ved at tro, at min mor er mere rebelsk end mig, men jeg er jo også 10.000 år gammel inden i.

En anden ting, jeg også synes har været i 10.000 år nu er min specialeskrivning, men - hurra! - i dag var dagen, hvor jeg endelig fik forfattet en nogenlunde sammenhængende konklusion på mine udgydelser. Nu er opgaven "blot" at finde ud af om den så stemmer overens med det, jeg rent faktisk har skrevet... :-S

Ellers har den sidste uges tid ikke budt på de store eksotiske oplevelser - ud over, at jeg har fået krattet et fuldmægtigjob til mig. Så per 1/4 starter min fuldmægtigtilværelse i centraladministration - dog kun på halv kraft indtil jeg er helt færdig i slutningen af juni. Egentlig er det jo relativt fedt allerede at have jobbet på plads, for jeg slipper jo for den tunge gang hen på arbejdsformidlingen, hvor jeg så passende kunne komme på kursus i at skrive CV eller putte fuglefrø i poser sammen med nogle af de 75% af de ikke-beskæftigede der i følge en undersøgelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd (så vidt jeg husker) end ikke ville overveje at flytte med henblik på at få et job...
Nu kan generelle undersøgelsers konklusioner jo dække over mange individuelle bevægegrunde til at svare som man gør, men helt ærligt: hvis man ikke engang vil overveje at flytte, så har man efter min mening et problem...

Nå, men nu må jeg vist hellere komme i gang med madlavningen - der bliver plaget fra min bedre halvdel, der tilsyneladende er gået over på pensionist spisetider... ;)

Bad influence...

2007-02-26T19:24:00.000+01:00

Jeg kører meget i bus for tiden... Ud over at stifte bekendtskab med diverse dunster af alverdens aldehyder udskilt af belastede sydhavnske levere er der også mange andre eksotiske indslag - såsom aflagte svenske gratisaviser.
Og så var det jo, at jeg sad og morede mig. Ikke mindst artiklen "Vi lever farligast - skåningar struntar i hälsoråd - "de är egensinninga"..." fik mig til at klukke af grin.

Der berettes herefter i dramatiske vendinger om skåningensernes udsvævende liv: Sammenlignet med gennemsnitssvenskeren drikker de mere, dyrker mere usikker sex, motionerer mindre, investerer deres opsparing mere risikabelt, OG så glemmer de cykelhjelmen (!!!)

Og hvorfor mon så det, kunne man spørge? Kan det have noget at gøre med, at der ganske få kilometer borte bor et broderfolk med nøjagtig de samme uvaner...

Hmm...

Fiskesuppe

2007-02-24T22:22:00.000+01:00

Min bedre halvdel er - til min store sorg - ikke nogen stor fan af fisk, så det er ikke det, der bliver serveret herhjemme hver dag. Ydermere er det faktisk heller ikke altid lige nemt at opdrive en god fiskehandler herovre i det københavnske uden at det koster en formue. "Hjemme" i Nordjylland fik man jo nærmest fisken smidt i nakken... Nå, men denne suppe, skal du altså prøve. Den er grumsomt lækker. Både god til forret når der er gæster på programmet, og som hverdagsmad, når din hjerne efter en lang arbejdsdag ikke orker at stille ind på den helt store kogekunst, men du alligevel ikke har lyst til at kapitulere og bestille en pizza.

Du skal bruge:

ca. 1 halvstort skalotteløg (nej, du må ikke bruge almindelige løg. Du bliver måske ikke arresteret af madpolitiet, men det smager altså bedre med de små løg end med de store)
1 stor gulerod (eller to små - alt efter humør)
Lidt smør
Et skvæt tør hvidvin (du bruger som sædvanlig den madvin, du har på selvfølgelig har på køl)
ca. 1 liter fiskebouillon (du kan til nød bruge pulver, men det bliver altså bedre med det "rigtige". Så vidt vides er et af de eneste steder, du kan købe "rigtig" bouillion i Løgismose på Nordre Toldbod og dér skal du have en store pung med)
1 ds hakkede, flåede cherrytomter (fås i ELLO, Magasin, Salling, SuperBest og flere specialforretninger - køb et lille lager. De er 10 gange bedre end de almindelige flåede tomater)
Evt. lidt tomatpuré
Lidt fløde
Lidt dild
stykker af fersk fisk, fx laks, lange, brosme (spørg fiskemanden, hvad han har på menuen)
salt og peber
Lidt creme fraiche eller lign. til serveringen

Sådan gør du:

Løg og gulerødder svitses i smør. Hvidvinen kommes ved og koger lidt ned. Derefter hældes fiskebouillonen og flåede tomater ved. Småsimrer 15-20 min. 10 min før servering kommes fisk i sammen med dild. Derefter lidt fløde og evt. tomatpuré. Simrer på lavt blus i ca. 10 min og smages til med salt og peber. Servér rygende varm med cremefraiche eller lign.

Verdenshersker, vol. 2

2007-02-11T22:05:00.000+01:00

Når jeg bliver stor vil jeg også være diktator... Så vil jeg nemlig, ligesom Turkmenistans nyligt afdøde "præsident" (på livstid) Saparmurat Nijasov, skrive en bog og bilde folk ind at de kommer i himlen, hvis de bare læser den tre gange (mit speciale kunne være en oplagt mulighed). Eller også vil jeg kræve lukning af alle hospitaler og så sige til folk, at de bare kan drikke rigeligt med grøn the, hvis de føler sig skidt tilpas...

Jamen hov - det er der da ikke nogen, der hopper på idag, spørger du måske... Jo, hvis man samtidig indfører totalt udrejseforbud, hindrer adgang til uddannelse og internet og marinerer eventuelle brokhoveder i rapsolie og spidskommen, så tror jeg faktisk, at folk hopper på den...

Nå, men apropos slavepiskere, så er det efterhånden noget, jeg godt kunne bruge, hvis jeg skal blive færdig med mit speciale.
Ikke at jeg ikke bestiller noget - det er bare alt andet end specialet. Det hjælper jo heller ikke just, at der skulle kværnes 230 siders arbejdsretspensum og en svulmende mængde afgørelser fra Arbejdsretten til den 2. time i torsdags. Det kunne jeg så passende skylle ned med 70 siders socialret og 15 afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse. I just love my life...

Så kan man jo misunde visse stratenrøvere, hin stud.scient.pol., hvis største bekymring på nuværende tidspunkt er at slæbe sig ned til morgen- og aftensmad og om han får tid til at tælle stavelserne i weekendsavisens artikler. Men vi er jo nogen der ser frem med spænding til, at han flytter med Lægernes Pensionskasse til en 1 værelses i Tåstrup... :-D

Nå, men jeg må hellere komme tilbage til abejdet - ellers bliver jeg jo aldrig en ordentlig verdenshersker...

Intelligensreserven...

2007-01-24T16:41:00.000+01:00

Jep, man bli'r sær af at studere jura...

Man begynder at fnise, når man læser domme og frem for alt: Betænkninger kan være en kilde til evigt morskab. Se nu bare nedenstående citat, som min juristkollega var så venlig at berige os andre med, der hidrører fra betænkning nr. 18/1951 om ungdommens adgang til den højere uddannelse.

Her kan man bl.a. læse følgende:
"Det er ofte nok nævnt, at en betydelig styrkelse af den lige adgang til de højere studier kunne medføre, at alle de mest intelligente unge blev trukket ind i de akademiske erhverv til skade for andre samfundsfunktioner, som har et ligeså stort behov for dygtige unge. [...] Ungdomskommissionen har i gymnasiebetænkningen (s. 33-35) anstillet nogle betragtninger over spørgsmålet. Det er herunder nævnt, at argumentet rører ved noget væsentligt, men at frygten for en kæmning af samfundets intelligens udelukkende til fordel for de akademiske fag er stærkt overdrevet; man henviser således til de af fil. dr. Torsten Husén gjorte undersøgelser over intelligensreserven, der synes at vise, at det vil være udelukket at tappe landet for intelligens til fordel for de akademiske fag."

- findes der noget bedre..? :-D

Skal du ha' en lårhøne..?

2007-01-22T20:10:00.000+01:00

Efter at visse forbrugshystader har gjort opmærksom på vort nordlige broderfolks interessante begrebsverden, når det kommer til støvmider efterladenskaber, synes jeg også, at jeg vil introducere endnu et slagkraftigt, norsk ord... Om jeg forstår, hvordan "trælår" kan blive til "lårhøne"... Må absolut ha' involveret en norgesbåd, en særdeles tunghør nordmand og en god omgang etanol...

Men et trælår er også hvad jeg har haft lyst til at give mig selv idag, fordi jeg har så dårlig hukommelse, at jeg nu er nødt til at læse alle de artikler, jeg læste for to måneder siden, igennem igen, inden jeg skriver videre på mit speciale fordi...ja, godt gættet: jeg kan ikke huske et kvæk...

Men dagen i dag var også en mærkedag. Det var nemlig dagen, hvor jeg købte mit første par gummistøvler. Endda nogle raffi blå nogen med fór. Kunne ligesom se skriften på væggen, efter at jeg fik kæmpet mig hen til busstoppestedet her til morgen i stiv kulling, hvorved jeg fik en slående lighed med den afskyelige snemand (inklusive mascara alle andre steder end på øjenvipperne) samt fødder der var så stivfrosne i mine ikke særligt vintervenlige støvler, at jeg kunne have nedkølet en middelstor swimmingpool...

Tror faktisk, at jeg er enig med mit veninde Sara i, at nogen burde lave en forening for global opvarmning... Vinteren har ikke engang varet i 24 timer og jeg er allerede træt af den... Den sku' ha' en lårhøne, sku' den...

This story has a happy ending...

2007-01-21T14:15:00.000+01:00

Uh, hvor jeg dog bare knuse-elsker Københavns Universitet..!

Især når studieadministrationen præsterer at tilmelde mig to kursusfag i stedet for tre, så må marchere ned på fakultetet imorgen og tale med store bogstaver... Og så ligger alle fagenes eksamensperioder selvfølgelig oven i hinanden, så man kan være heldig at have to mundtlige eksamener på 4 dage. Hvad har 11.-15. juni gjort, spørger jeg bare? Er det nogle dårlige dage? Har de en forkert farve eller lugter de for meget af gammel, grå nisse?

Nu vi taler om gamle, grå nisser, så er det lige præcis hvad bus nr. 15 mod Ålholm Plads lugtede af torsdag over middag, da jeg var på vej hjem fra et par timers hårdt, intensivt arbejde... At det så oven i købet regnede, så det også dunstede lidt af våd hund, gjorde ikke oplevelsen mindre mindeværdig. Jeg ved ikke hvorfor mange ældre mennesker lugter sådan. Jeg håber ikke, at det er fordi man begynder at mugne indvendigt, eller om det simpelthen bare er fordi man glemmer at vaske sig selv og sit tøj. Må skrive det ned på en seddel og spørge mig selv om 45-50 år - hvis jeg altså ikke er blevet så senil, at jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt sedlen...

Nå, men "les parents" har været herovre en tur her før weekenden, så der blev oset i diverse butikker lige så længe bentøjet holdt og spist og drukket til den store guldmedalje... Til hjemturen skulle far selvfølgelig udstyres med et par af de traditionelle romsnegle (med ÆGTE rom-essens) som han kunne huske fra sine unge, vilde dage.

Har prøvet af spekulere over, hvad min "signature-food" (for at bruge et modehus "buzz-word") fra min barn- og ungdom vil være, når jeg engang, i et rørstrømsk øjeblik, skal tænke tilbage på de gode, gamle dage. Tun i tomat? Baconleverpostej? Eller Sallings hjemmelavede pesto med semidried tomater i, måske? Ja, det bli'r nok sidstnævnte, tror jeg.

Hmm, bli'r helt sulten...

Sniiif..!

2007-01-14T15:00:00.000+01:00

Jeg har et latent had til duftlys. Mener ikke det gør mig til et dårligt menneske, men jeg har nu aldrig fattet hvad de skulle gøre godt for. Betragter dem lidt som danskernes version af japanernes toiletter.
Altså dem med lyd over lys, så man helst ikke skal blive klar over hvad det er man er i gang med - for ikke at nævne at naboen skal vide det...

Sådan tror jeg det er med duftlys. I stedet for at erkende, at man ikke er særligt godt til at lufte ud, gøre toilettet rent, eller at hunden trænger til at blive vasket, så forpester man luften med hørmende rumparfumer med timer, hundehalsbånd med duft, duftting til toilettet, til støvsugeren, til fjernsynet...

Og så er der brugskunst-jeg-har-egentlig-ikke-brug-for-noget-herinde-men-kunne-da-altid-bruge-en-pyntepude-mere-butikkerne. Duftlys og cd'er med fuglekvidder, rislende kilder og Enya og Enigma i fuldt vigør... Var vidt først og fremmest et 90'er fænomen, men de eksisterer stadig i bedste velgående i nogle af de mindre provinsbyer, hvor man også helst går i beige og pastel hele tiden...

Nå, det var vidst galde nok for idag - skal i gang med endnu en omgang speciale, så det her er nok at betegne som (endnu) en overspringshandling... Suk...

I vand til knæene

2007-01-13T01:37:00.000+01:00

Hvor MÅ det altså være en nitte, at være en ambitiøs journalistspire på TV Nord, og så blive sendt ud på Løgstør Havn i stiv kulling for at rapportere til Moderkanalen TV2s NERVEpirrende dækning af STORMEN over Danmark.

Følgende "Vejledning til journalist iført waders" er med sikkerhed blevet udleveret til redaktionsmødet:

"Du skal helst placere sig således, at du står i modvind, så du må knibe øjnene sammen og se ekstra presset ud. Få evt. lydmanden til at kaste lidt ekstra vand på dig for at øge den dramatiske virkning."

Herefter en autentisk referat af reportage fra TV...:

Journalist iført waders: "Ja, så står jeg her på Løgstør Havn og det er jo virkelig noget af et blæsevejr, ja det er så. Og masser af vand. Sådan et blæsevejr må jo have medført en masse skader..?"

[journalist iført waders vender sig graciøst mod lettere firskåren mand med refleksvest - Flemming fra Falck]

Flemming fra Falck: "Næh, det har faktisk ikke været så slemt igen."

Journalist iført waders: "Men hvordan vil du beskrive denne fareTRUENDE situation..?"

Flemming fra Falck: "Vi ta'r det faktisk meget stille og roligt. Det sker jo en tre-fire gange om året."

Journalist iført waders: "Ja, men er der ikke en MULIGHED for at I får mange flere opkald senere..?"

Flemming fra Falck: "Nej, det tror jeg faktisk ikke..."

Journalist iført waders: "Ja, som I kan høre, så er beboerne i Løgstør nervøse over situationen og forventer endnu større skader, hvis vandstanden fortsat stiger. Vi vil selvfølgelig følge situationen, time for time. Tilbage til studiet..."

Du er ikke en rigtig bjørn

2007-01-08T20:52:00.000+01:00

Hmm, dagen før min skifte af dødsbo-eksamen... Er begyndt at spekulere på, om jeg mon er blacklistet i studieadminstrationen, siden jeg altid er nummer sjok eller næsten-sjok til de mundtlige eksamener. Og når eksamensreglerne tilmed er indrettet så genialt, at man skal møde på samme tid, som dem, der skal op først, så er det jo lige til at blive mild og glad af.

Nå, men nu har jeg læst og læst de sidste par uger, så nu må det briste eller bære.
Uh, men tog mig en velfortjent pause fra bøgerne i lørdags på min fødselsdag (ja, der må gerne kippes med flaget). Tog med Morten i Frederiksberg Svømmehals kurbad, og det var virkelig lige hvad jeg trængte til. I to timer glemte jeg alt om boudgifter og begrundelseskrav og hvad jeg ellers har brugt min tid på de sidste seks måneder.

Blev endda også - mod mine forventninger - begavet med alt fra lækre cremer til hovedpuder. Visse nye musikimperalister havde meldt sig i kampen om min gunst. Hidtil er jeg kun forsøgt musikalt hjernevasket af en vis københavnsk musikpusher, men nu har visse stemmer meldt sig fra det jyske fastland, nærmere betegnet Aarhus, hvor man tidligere, uden held har forsøgt at få mig til at indse, hvor genial Mikael Simpson var. Og når man ikke vil lytte, ja så får man ham jo bare i fødselsdagsgave...

Aj, kan da godt høre at han har et vist potentiale og en catchy sound, men men - synes altså at det emmer (for ikke at sige damper) lige lovlig meget af Radiohead/Thom Yorke, som jeg jo svælgede i som ung og rastløs teenager (efter min Yabba-Dabba-Dance 2-periode). Jeg mangler HITTET... Nå, men det er nok bare mig...

Men nu vi snakker om sære mænd, så fylder David Bowie jo 60 år idag. Det har dog ikke forhindret manden i at 1) Være lige så sær som han plejer 2) Til stadighed insistere på at arrangere sit grånistrede hår i Bundesliga-Haare-stilen. Jeg er klar over, at det sikkert (atter engang) er mig der er en (pardon my French) musik-mongol, men har en skummel mistake om, at hovedårsagen til, at David Bowie har opnået ikon-status er, at ingen for alvor forstår manden...

Men som sagt...: Det er nok bare mig...

P.s. Til de, der de sidste par uger har måttet sidde på hænderne af bar' spændt forventning fortsættelse på min beretning om julemiraklet i.e. min kjære nevøs "leveringer" - eller mangel på samme, kan jeg melde, at verden endnu engang er blevet velsignet.

Zoneterapi var svaret på besværlighederne, såmænd. Til de, der måtte have tilsvarende problemer, kan jeg oplyse, at man bare skal trykke cirka midt under højre fod...

Et kalas af gigantiske dimenstioner...

2007-01-01T21:05:00.000+01:00

Først på aftenen...
Lidt senere...
Lidt senere igen...
Nu kan grillhandsker jo bruges til mange ting...
Og krudt skulle der til...
Og et par flasker champagne...
....eller fire....

Hvad jurabogen gemte...

2006-12-27T21:55:00.000+01:00

Ih, hvor jeg altså savner at læse noget, hvor replikken "Det var butleren der gjorde det" på én eller anden måde kan flettes ind... Men næh nej - bemeldte butler har nok nærmere lyst til at save sig i armen med et daggammelt franskbrød, når han har fået en "lecture" i dobbeltberigtigelse, skattepligtige dødsboer og skifteafgifter.

Denne langsommelige tortur slutter desværre først den 9. januar, så jeg må holde ud lidt endnu... Bagefter kan jeg så passende hygge mig lidt med mit speciale. Glæder mig til jeg bliver en gammel, grå fuldmægtig, hvis eneste bekymring er, at slæbe mig hen på mit arbejde og så hjem igen, og som har FRI om aftenen. Nemlig.

Ellers har jeg endnu et par dage tilbage i Aalborg, men så går turen ellers også østpå igen til nytårsaften. Her er blevet så stille efter at storesøster med følge er vendt hjem til Skagen og middagsbordet ikke genlyder af pølsesnak og andet godt. Nå, men ejg må hellere slæbe mig tilbage til bogen - er jo næsten så jeg dirrer af spænding...

Pølse for og pølse bag...

2006-12-25T19:25:00.000+01:00

Så kom og gik juleaften. Var en stille og rolig omgang for mit vedkommende, men blev da begavet på bedste beskub med Mulberry-taske, øreringe og minsandten også en billet til Scissor Sisters koncerten i april, som en fremadstormende, ung mand selv håbede at være i stand til at attendere sammen med mig...

Men julens miralker var ikke, i bogstaveligste forstand, gjort den 24. december, thi 1. juledag formåede den lille nevø, der just er overgået til spændende fast føde-menu i form af majsvælling og æblegrød, at få sin første "tunge ble" i fire dage, hvorved nevøens forældre drog et lettelsens suk, mens himlens hærskare jublede og klimtede løs på deres harpestrenge.

Den 25. bragte også det budskab, at paven i Rom (det er nu ikke det samme som med den savlende Johannes Paul) havde opfordret til fred på jord (sic). Næh, tænk sig... Det var søreme overraskende...

Dagen i dag byder på endnu en julefrokost - denne gang med min søsters farmor (familieforhold en anelse for kompliceret til at forklare i en parantes) og ovennævnte fremadstormende, unge mand medsamt et styks nevø med kendeligt lettere ble...

Glaaaade jul... Daaaaajlige jul...!

2006-12-23T23:21:00.000+01:00

Uh, man kommer sådan i julestemning af at komme hjem. Især når man bruger en halv formiddag på at lave vanillekranse og efterfølgende spise sig tyk og mæt i dem... Mor har bestemt sig for, at temafarverne på juletræet i år er hvid og guld, så træet er jo lige til Bo Bedre. Nu bliver det jo heller ikke lige frem en børnejul eftersom vi kun bliver min mor, far og så mig. Næste år, hvor Jakob deltager er jeg imidlertid ikke i tvivl om, at der går total Bamse og Kylling i den.

Mødtes ellers med Lasse idag - han er lige hjemme på et kort julevisit imellem diverse eksamer. Fik mobbet ham lidt med, at hvis han ikke var en frafalden jurist, så ville han være færdig nu. Visse andre havde ikke tid til at mødes, så nu må man jo græde sig i søvn ved tanken om, at man nok ikke får julegave fra dén kant i år... Tsk...

Ellers har jeg brugt aftenen på at være stædig. Der er intet som obsternasige computere, der kan gøre mig stædig. Min far siden Kong Herodes tid gemt en masse juranoter på ældgamle disketter, og efter at de omsider har fået en computer med brænder, skal jeg så have flyttet disse dokumenter fra disketterne til CD'er. Men vil de det? Næh nej... Er efterhånden overbevist om, at min far et omgivet af et mystik magnetfelt, for hver gang han forsøger at gøre noget på computeren, endsige nærmer sig den, fryser den... Men, men tror jeg har snydt computeren nu... Eller også har den bare forbarmet sig over mig. Det er jo kun jul én gang om året...

Retsvildfarelse...

2006-12-19T21:54:00.000+01:00

Uhada... Jeg er glad for, at jeg ikke er en bil i Hongkong. Så kunne man sådan blive slæbt i retten og alt muligt... Er jeg den eneste der ser små Disney-agtige, grædefærdige biler med tårene sprøjtende ud af forlygterne - altså, ahem, øjnene, når de bliver slæbt væk af et hold arrige, kinesiske politifolk for at tilbringe julen i et isoleringsparkeringshus... Dér røg dén juleferie - eller skulle jeg sig bilferie..? :)

Nå, nu holder jeg vist. Tror jeg er overtræt, og så får man den slags underlige associationer. Jeg har, i lighed med visse østerbrogensere, ligeledes været flittig idag og jeg har fået skrevet (uha!) hele to (!) sider på mit speciale. Kan nu med stolthed melde, at jeg nu er over halvvejs - men der er jo også en heeel måned til jeg skal aflevere...tsk tsk...

Ellers har jeg brugt et par dage på at restituere. Var hårdt ramt at en blanding af jetlag og ophobning af mangel på søvn fra min uge i Hongkong, men nu er det blevet hverdag igen - lige med den undtagelse af det snart er jul og at jeg i vanlig stil havde sovet i timen i gavemæssigt henseende, så mit dankort har, i lighed med andre danskeres, været rødglødende den sidste uges tid.

Ellers er ugen gået med julefrokost (hvor fadølsanlæg først virkede efter halvanden time, hvilket lagde en betydelig dæmper på festlighederne), julehygge på Nørrebro (dog uden brosten) og jule-latte med Mette fra mit gamle kollegium med samt huller i gulvet, der dog blev udbedret af tre håndværkere fra Skive før jeg fik mulighed for at indrette altankasser i dem... Håber da bare at de bliver færdige med at udbedre manglerne før vi får vores egen metrostation. Den er jo lige om hjørnet. I 2021 forstås...

Lost in translation

2006-12-10T18:44:00.000+01:00

Og så var det jo lige at jeg kom hjem igen. Fra Hong Kong altså. Det gjorde min kuffert bare ikke, så jeg har brugt det meste af eftermiddagen på at ringe til en telefonsvarer for at finde ud af, hvor den er havnet henne. At dømme efter diverse rygter og jugletrommer befinder den sig i London, der tilsyneladende er internationalt strandingssted for bagage (læs: flyv aldrig via Heathrow, hvis du kan undgå det). Den søde, lettere åndsfraværende dame i lufthavnen forsikrede mig ellers om, at den nok skulle nå frem idag, fordi de havde maaaser af afgang fra London til København. Som om...

Nå, det var vist nok galde for idag. Jeg skal nok skrive lidt mere indgående om min fantastiske tur, men det bliver nok lidt bagvendt, for jeg kan umuligt skrive det hele i én posting, og jeg skal jo også have tid til at arbejde på min nye overspringshandling: en blog på engelsk. Når man nu pludselig var fået alverdens internationale bekendtskaber må man jo også indrette sit bloggeri i den retning. Ja tænk sig... På én uge vil jeg tro at jeg har hilst på op mod 200 universitetsstuderende fra over 125 forskellige lande. Man fristes jo næsten til at sige hilledusseda. Men også kun næsten...

At the Peak of Excitement

2006-12-04T13:17:00.000+01:00

Ja, nu skal dette jo ikke være en hyldest til højhuse, og slet ikke til Hongkongs byggestil i al almindelighed, men det er sgu da fascinerende for en lille dansker der kommer fra et land, hvor utallige foreninger samler underskrifter og marcherer i takt for at forhindre byggerier i at overstige seks etagemeter, at stå og skue ud over en by, der ikke består af ret meget andet end højhuse. Prisen på en lejlighed i Hongkong er forresten på niveau med lejlighedsprisen i København. Den kan dog nemt snige sig op over 10 mio. hongkongdollar, hvis der, i ejendomsmæglersprog, skal være "kig" til havet... I de fleste tilfælde er der dog tale om depressive tændstikæsker på 50-60 m2 - med ét vindue i den ene ende, hvor man så har stuvet 3-4 mennesker sammen.

Dagen i dag bød på det første besøg i ASIA WORLD EXPO der ligger ved lufthavnen, og som er Asiens største messecenter, og hvor vi skal være til planeldisskussioner og andre arrangementer det meste af ugen. Det Youth Forum, som jeg deltager i, er et slags parallelforløb ved siden af den "rigtige" ITU konference samt en slags messe, hvor alle de store telecom giganter fra hele verden deltager - lige med undtagelse af mange af de amerikanske telecomfætre, der tilsyneladende har boykottet messen i protest mod tidsforskellen (tsk tsk...). Microsoft havde dog fået gnedet søvnen ud af øjnene og var mødt op med et gigantisk show på både amerikansk, mandarin og cantonesisk...

Aftenen bød officielt åbningscerimoni og den anden af Hongkongs gigantiske konferencebygninger, og også husede det kaotiske WTO-møde tidligere på året. Bygningen ligner en gigantisk hval udefra og har direkte udsigt ud over havnen, hvilket ser faktastisk ud - især om aftenen. Selve åbningsceremonien blev gennemført på ægte kinesisk manér med taler fra diverse pinger fra både ITU, China Mainland og repræsentanter fra det "hongkonske" styre, og søreme også et interessant indlæg fra Mohammed Yunus, der jo lige var fået Nobels fredspris for sine mikrofinansieringsprojekter. Underholdningen var der søreme heller ikke sparet på. "The lovely Chen Hao" iklædt dukkekjole og formskåret hår optrådte med to sange, som jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad handlede om, og herefter kom et styk jazzguitarist rullende ind på en lille vogn med sit orkester. Tror det var meningen at det skulle se dynamisk og graciøst ud, men magen til komisk optrin skal man lede længe efter...

Efter ceremonien var der gigantisk reception med kinesiske specialiteter, og jeg guffede i mig af braiseret gris (tror jeg i hvert fald det var) og sushi. Havde også nær lavet hovedspring i en chokoladefontæne, der havde et omfang man normalt kun drømmer om... Jo, jo - man kan nemt blive forvænnet af det repræsentative liv...

Hong Kong here I come...

2006-12-02T15:27:00.000+01:00

Uf, jeg er træt... Stod op kl. kvart i kvalme i morges for at komme ud i lufthavnen til første runde, nærmere betegnet til London, Heathrow, hvor vi skulle springe videre på flyet til Hongkong. Desværre kom der en lille tyfon i vejen for vores fly og vi blev fanget i London i 6 timer. Herlig måde at starte en uge, hvor jeg i forvejen ikke får så meget søvn på. Min danske rejsefælle hedder Mads og studerer på DTU - biokemi - så han ved stort set ikke mere om telekommunikation end mig. Har prøvet at tænke p noget at sige, hvis folk spørger mig, hvad der er min vision for fremtidens ICT, men har ikke fundet på andet end: "Jeg tror at mobiltelefonen er kommet for at blive..." :) Men efter 12 timers flyetur og en del minutters angst venten på bagage, blev vi kastet ind i nogle busser og var så ellers på vej mod hotellet. Det ligger i en bydel der hedder Sha Tin, og som er en del af "New Territories" - dvs. den del af byen, der ikke ligger på Hong Kong Island (eller sådan har jeg i hvert fald forstået det). Havde lige en time til at finde mig selv og få et bad, før turen gik til en mildt sagt gennem-airconditioneret gymnastiksal på Hong Kong University. Trækvinden i den sal var så heftig, at jeg tror man ku' ha' afholdt de kinesiske mesterskaber i drageflyvning derinde.

Velkomstseancen var noget forkølet, men fik da hilst på nogle af de mennesker, som jeg skal bruge mest tid sammen med den næste uges tid, nemlig "Group J", og vores chapperone, Gilbert, som ikke var en korpulent dame i barnepasserkostume og kyse, men derimod en særdeles veltalende Hong Kongenser. Velkomsten var også krydret med et par "ice-breaking" lege, såsom "byg så højt i tårn af balloner du kan" (undertegnede fik fat i særdeles vrangvillig ballon, som nægtede at blive pustet op), samt "Fra æg til fugl Fønix" - en leg der nok havde været noget sjovere, hvis jeg havde fået et par drinks eller ti først...

Aftensmaden, "Portugese Chicken" (!!) blev indtaget i universitetets kantine, og jeg faldt i snak med Valur fra Island og en ITU-kvinde med en stemme i et sædeles højt toneleje. Tilsyneladende er det stadig nærmest obligatorisk for de islandske børn at lære dansk, hvilket kom som et stor overraskelse for mig. Valur var dog ikke det store sprogøre, så han forstod ikke en bjælde, da jeg testede ham.

Men om senere på aftenen hilste jeg på min roommate, Tatevik, som er fra Armenien, som som snakker mere end jeg selv gør... Har allerede stærkt på fornemmelsen at det bliver hård uge...

Et skarpt hjørne...

2006-11-26T20:13:00.000+01:00

Øjs, så blev det søreme søndag, og jeg er stadig syg...

Humøret fik dog en tak opad igår, hvor Morten overraskede mig ved at dukke op på Kgs. Nytorv, og i anledning af vores 3-års dag (som egentlig er idag) at invitere på frokost på Post- og Telegrafmuseets tagcafé og bagefter til Hvidovre til en fantastisk 4-retters menu på Arti'Kok. Man skulle jo ikke umiddelbart tro, at det kan betale sig at placere en gourmetrestaurant i Hvidovre (især ikke når man som undertegnede har lokalkendskab til området omkring Avedøre Havnevej, Kettegård Allé der med sit rustikke beton-look kunne få selv den bedste russiske arkitekt til at kapitulere). Men jo, det kan man. Det eneste jeg så ku ærgre mig over, at min forkølelse havde gjort kål på en del af min smagssans.

I dag tog jeg, i et anfald af dårlig samvittighed og partiel hjerneblødning, en tur på Fisketorvet i et spagt forsøg på at finde et eller andet i gave til Morten, der så skamløst havde forkælet mig dagen før. Skulle hilse og sig, at der er grimme olielamper og fotorammer med ækle dekorationer nok til de næste par dage derude, og at jeg endnu engang blev mindet om, hvor meget jeg hader langsomme menneske med endnu langsommere indkøbsvogne og skrigende børn, der ligger og ruller rundt på gulvet. Men så kan jeg jo lære det...

Og så har jeg langt om længe fået min billet til Hong Kong, så nu skal jeg bare igang med at pakke... Eller også skulle jeg bare se at komme igang med at skrive videre på mit speciale istedet for at lave overspringshandlinger...

There's no such thing as a free lunch, vol. 2

2006-11-22T20:41:00.000+01:00

Host..!

Ja, korrekt antaget - jeg er atter engang blevet nedlagt af en turboforkølelse, hvilket jeg er godt og grundigt træt af, hvor synes efterhånden at jeg har fået min ration... Tror bare ikke rigtig det nytter at argumentere retfærdighed med vira...

Men har været et par travle dage. I fredags var jeg hip og trendy og på sushi-restaurant på Istedgade med Kristian, hans kæreste Miriam og en aspirenede økonomi-direktør med dyre taxavaner (a.k.a. Thomas)... :) Jeg får aldrig det dér NØJ-hvor-ER-det-godt-forhold til sushi, men det smager jo heller ikke helt dårligt og så har man det jo også ganske godt med sig selv bagefter - er jo lige før at omega-3 fedtsyrerne står ud af ørerne i lårtykke stråler (uf...grimt billede - glem det igen...).

Nå, men resten af aftenen blev brugt i Valby med øl, kaffe og TP - min paratviden forsvinder som bekendt efter den første øl, men formåede dog ikke desto mindre, sammen med Sonny, at erobre en delt 1. plads (primært takket være viden opsamlet ved min ivrige læsning af John Irving-romaner, hvorfra nærmest al min viden om alt fra baseball til Charles Dickens er indhentet). Men vi gav op ved 4-tiden, og da Morten og jeg fik den tåbelige idé at gå hjem, kom jeg relativt sent i seng.

Lørdag brugte jeg tre timer på at boppe hår til galla-festen på NOKO, som forløb uden de store sværd-slag, selv der blev lagt op til ren parrings-dans fra vinderen af DM i funk i 2002 (ja, ja stik dén venner..!). Tilbuddet blev dog afslået ved hjælp af strudse-metoden (også kaldet løb-og-find-en-jurist-så-det-kan-se-ud-som-om-du-er-fordybet-i-en-langhåret-diskussion-af-culpa-begrebet-metoden), og jeg fandt da også en natbus og kom sikkert hjem, dog kun efter at have tilkendegivet søvndrukken mening om udseendet på en pige, som natbus-chaufføren bagte på og som søvndrukne lille mig absolut skulle have en mening om.

Søndag var dagen hvor jeg var overskudsmenneske. Jeg fik nemlig købt julegaver. Dog ikke til alle, men jeg klarede mig gennem legetøjsafdelingen i Magasin uden varige ar på sjælen. Nu skal jeg så bare lige finde ud af, hvordan man bugserer en gravko til størrelse 1:50 til USA... Piece of cake...

Nå, men ellers har jeg ikke så meget at berette ud over at jeg var på kursus idag i Offentlig ret. Kursusunderviserne var koryfæerne Jon Andersen og Jens Møller, der har arbejdet hos Folketingets ombudsmand siden ruder konge var knægt, så jeg betragtede det mest af alt som specialeresearch. Over halvdelen af kursusdeltagerne var ikke-jurister og for dem var det nok noget af en mundfuld forvaltningsret, der blev serveret idag, for flere af os andre, der (forhåbentlig har teorien lidt mere present), bød dagen ikke på de store nyheder - ud over gratis frokost, kage og grøn the i rigelige mængder. Men, men - erfarede dog, at Datatilsynet i deres visdom skulle have udtalt, at oprettelse af weblogs i princippet skal anmeldes og godkendes af tilsynet og leve op til persondatalovens regler om bl.a. saglighed... (ja, jeg fik den grønne the galt i halsen). Til min kjære, uvidende scient-pol ven kan jeg jo så blot oplyse, at en oplysning om en kollegas graviditet er en person-henførbar helbredsoplysning, hvis kundgørelse kræver udtrykkeligt samtykke... :)

Jep... Herrens og Datatilsynets veje er i sandhed uransagelige...

En kilde til evigt morskab...

2006-11-11T17:17:00.000+01:00

- ja det er ikke kun folketingsforhandlinger i Rigsdagstidende fra 1950'er jeg kan finde morsomme... Nu skal jeg selvfølgelig være varsom med at gøre grin med religiøse emner, men kunne, som (næsten) erklæret ateist, ikke lade være med at smile lidt af følgende spørgsmål i et spørgeskema, jeg skulle udfylde til brug for den konference, jeg skal deltage i, i Hongkong:

"To ensure that we are fully prepared to cater for your best interests during your stay i Hong Kong, please advise if there are any specific religious (worship) requirements that must be taken into consideration."

Har overvejet følgende svar:

"At least three times a day, I worship The Great Coffee Bean, and must be equipped with an abundant supply of freshly made, Italian espresso with skimmed milk"

... Nuvel...må hellere opføre mig ordentligt og undlade (overflødig) ironi... Man skal jo trods alt ikke spøge med en and... :)

Et sprødt citat til samlingen...

2006-11-10T10:52:00.000+01:00

"Nu indfører vi idag en løfteparagraf, der giver adgang

til et eksperiment, og det skal så vise sig, hvorledes

eksperimentet falder ud. Hvis ordningen viser sig

uhensigtsmæssig eller overflødig, vil man lade den

falde, men selvfølgelig, når den er indført i tilknytning

til en grundlovsparagraf, vil det tage sin tid at få den afviklet,

og hvad så med grundlovsparagraffen?

Den står da tilbage som en sårskorpe."

Rigsdagstidende, 1952-53, bind 2, sp. 2563

- hvad siger I så, piger og drenge - var Julius Bomholt ikke noget af en kraftkarl? Kan også tilføje, at Himmelstrup ved sammelejlighed anført, at den tidligere justitsminister, Helga Pedersen, i sin fremsættelsestale vedr. lov om rigsdagens ombudsmand havde haft en attitude der, med Goethes ord var "kühl an der Herz" (oversat noget i stil med: kold helt ind til hjerterødderne)... :-D - se dengang kunne man finde ud af at svine hinanden til på en ordentlig måde. Er da altid noget, at man kan more sig en lille smule, når man skriver speciale...

Hvis bare livet var én lang lægeserie...

2006-11-07T23:27:00.000+01:00

...så ville jeg egentlig være ganske tilfreds...

Ved ikke hvad det med jurister og deres tiltrækning af medicin - jeg ved i hvert fald at jeg ikke er den eneste, men har desværre aldrig været et matematisk/kemisk/fysisk geni, og her efter 4½ års betænkningstid, synes jeg faktisk også at jura er ganske spas (jamen, det var da heldigt, Stine, når det nu er det du skal lave resten af dit liv).

Og så er jeg tilsyneladende heller ikke den eneste, der synes at jura er spas. Troede ellers kun at det var jurister, der kunne blive lune i trussen over et nyt lovforslag og en udvalgsbetænkning. Undertegnede er iøjeblikket ved at kæmpe sig igennem en særdeles spændende én af slagsen - nemlig betænkning 657 fra 1972 afgivet af Begrundelsesudvalget. Er jo fra den gang vor mor gik i trompetbukser, og den offentlige forvaltning kunne begrunde en afgørelse med "sådan er det bare" - og endda uden at Folketingets Ombudsmand kunne svinge sit lyssværd over embedsmændenes sagtmodige sjæle.

Kan forresten afsløre, at 8 måneder faktisk er et meget hurtigt udvalgsarbejde. Begrundelsesbetænkningen er eksempelvis udarbejdet i 1965, men forvaltningensloven, som fastsætter den regel om en generel begrundelsespligt, som udvalget foreslog i betænkningen, trådte først i kraft i 1987...

Men jeg må hellere se at skrubbe i seng - har en hold ivrige 1. års studerende til studiegruppeundervisning imorgen, og jeg skal jo være i hopla til at gennemgå en dejlig opgave om teknisk bodeling, brøkdelssæreje og krydsende udtagelsesret. Kom ikke og sig at jura ikke er lige så underholdende som en lægeserie...

Ugens uundgåelige

2006-11-06T09:50:00.000+01:00

"My bundkort is over the ocean

My bundkort is over the seeeeea

My bundkort is over the ocean

Oooouw bring back the bundkort to meeee"

Spannung, Spiel und Chokolade...

2006-10-26T17:05:00.000+02:00

Det er ikke hver dag, at man bliver overrasket over, at man holder fest. Ikke desto mindre syntes en vis herre, at han lige ville oplyse, at jeg holder indflytterfest på lørdag, hvad jeg ærlig talt blev en anelse overrasket over, da jeg, i et forsøg på at undgå at skrive speciale, liige skulle surfe og blogge lidt.

Der nu nærmere er tale om en flyttemiddag for dem, der hjalp os med at flytte herud til det skumle Sydhavnen, så jeg håber ikke at Hr. Kåres udbasuneringer har sat sig dybe, depressive spor hos læsere, der ikke er blevet inviteret... - en rigtig indflytterfest må nemlig vente lidt endnu... :)

Hmm, men ellers er der ikke sket så meget de sidste par dage - i hvert fald ikke noget, der fortjener at blive nævnt her. Efter en produktiv efterårsferie er jeg tilbage i den gamle specialeoversprings-gynge. Kom dog til at læse noget af det, jeg skrev i sidste uge og gyyyys, hvor skal det redigeres... Men det er da i det mindste bedre end ingenting. Eller noget...

Tralalalalala....

2006-10-19T17:07:00.000+02:00

Jeg går hermed til bekendelse: Jeg havde en afsindig dårlig musiksmag i 1996. På daværende tidspunkt havde jeg godt nok heller ikke mødt Musikimperalisten, men rent objektivt set kan jeg kun krumme tæer når jeg tænker på det idag. Jeg håber egentlig heller aldrig at jeg bliver en kendt sanger, for så er jeg jo tvunget til at lyve om, hvad min allerførste cd var. Det burde være noget eksperimentativt jazz, Aretha Franklin eller Bob Dylan. Men nej. Min første cd var Yabba Dabba Dance. Nr. 2...

Men jeg bliver jo heller aldrig en kendt sanger. En anden én som heller aldrig burde have været sanger, endsige nogensinde i sit liv stille sig op foran en mikrofon, megafon eller lignende er tilsyneladende Peter Andrés kone, Jordan (som åbenbart er nøgenmodel og i følge Ekstra Bladet har "store lunger"). Og så er vi tilbage ved 1996, for hvis jeg graver dybt, dybt ned i pinlighedens dybder, så må jeg tilstå, at jeg havde en svaghed for Peter Andrés første (og eneste) hit "Mysterious Girl"... Nå, men nu har han så tilsyneladende forsøgt sig med en julesang. Med sin kone. Og det lyder... Nej, det skal simpelthen høres... There's only so much one can do with technology...

Magtmisbrug og folkedans...

2006-10-18T21:29:00.000+02:00

Man skal høre meget før ørene falder af. Var dog rimelig sikker på at mine ører løsnede sig et par centimeter, da jeg hørte i TV-avisen, at Borgerrepræsentationen i København har besluttet sig for at stille forslag om en ny lokalplan, der kun skal gælde for Jagtvej 69, der jo som bekendt (stadig) huser Danmarks unge og vilde.

Man mener altså at man lige vupti kan viske to dømmende instansers (tre hvis man tæller fogedrettens med) afgørelser væk, ved at bestemme, at de aktiviteter, der iøjeblikket foregår i Ungdomshuset, skal vedblive med at foregå. Hvis dét ikke lugter langt væk af magtfordrejning og singulær regelfastsættelse og Tvind-dom, så må I kalde mig Erasmus Baldur von Schoppenhauer. Hvad jeg dog kan bliver allermest vred over er den groteske mangel på journalistisk tæft, som DR demonstrerede i sin dækning af historien. Det ville jo være oplagt at undersøge den juridiske vinkel, da det selv i ikke-juristers ører må lyde temmelig mærkeligt. Men hvad gør man? Jo, man laver såmænd en vox populi på Nørrebrogade med dertilhørende forudsigelige meninger. Det juridiske er så blevet henvist til en minimal artikel på internettet... Tsk tsk...

Nå, men apropos ingenting, så har jeg havde jeg også nær fået aftenkaffen galt i halsen, da jeg læste en ny mail fra en schweiziske organisation, der arrangerer den konference, som jeg skal med til i Hongkong...:
"I would take this chance to mention that there is to be a Welcome Reception on Sunday 3 December. It would be great if you could all wear your national dress for this event. "

Arrrgh! Nationaldragt?! Hvordan i hede, hule h... skal jeg finde sådan én? Mig bekendt findes der ikke en rigtig national nationaldragt, og i så fald er den aldrig blevet båret af en dansker under 70 år... Ja, gode dyr er rådne, så jeg tager med tak imod forslag og strikopskrifter...

Universitets- og Bygningsstyrelsen har fået nyt journalsystem...

2006-10-16T11:18:00.000+02:00

Logik for burhøns

2006-10-15T16:36:00.000+02:00

Uh, hvor jeg dog HADER reklamer, der selv tror at de er åhh så sjove og åhh så sorte, at reklamefolkene næsten ikke kan være i stue med sig selv uden at grine højlydt. Og nu vi er i gang kunne jeg også godt tænke mig at pifte luften ud af fodbolden i den dér popsmarte, energiske Dong-reklame, så den lander med et blødt klask på Morten Olsens grågyldne hårlokker. HVORFOR skal jeg i tre endeløse minutter belemres med diverse informationer om fusionerende el-værker og glade, mælkedrikkende, boldspillende mænd der bare sådan rigtig kommer hinanden ved... Grrr!

Hmm, men den reelle kilde til min frustration bunder nok i, at jeg de seneste par uger for alvor har mærket specialeåget tynge, og at jeg er ved at drukne i en sand informations-tsunami, så jeg i øjeblikket er så forvirret, at jeg har svært ved at tage strømper på. Weekendens plan var derfor at "få hul på bylden" og rent faktisk komme i gang med at skrive et eller andet i stedet for at sidde og kværne den ene højtflyvende artikel igennem efter den anden. Efter en mental evaluering af min arbejdsinsats her søndag eftermiddag kan jeg dog konstatere, at jeg ikke aner hvad jeg har brugt lørdagen på. Den blev simpelthen bare væk, forsvundet i et sort tidshul.

Herudover har jeg konstateret i skræmmende hyppighed af kaffeplamager rundt omkring på mine specialepapirer, der vidner om, at min mangel på motorik har fundet let offer.

Men når det så er sagt, så har jeg rent faktisk fået skrevet et par siders pludder i dag - så ud fra en optimistisk synsvinkel mangler jeg nu kun 38 sider (eller 58, hvis jeg mander mig op til et stort speciale)... Hurra...! Dét skal vist fejres med en kop kaffe...

Dikke-dikke-dik...

2006-10-08T19:37:00.000+02:00

Jeps, så fik nevøen et navn - officielt i hvert fald og undertegnede har forpligtet sig til at sikre, at han opdrages i den kristne tro... Som at sætte en ræv til at vogte gæs, skulle man mene... ;)

Men det blev en Jakob, og Jakob sov sig gennem hele seancen, inklusive halvedelen af det efterfølgende tragtement på Pakhuset i Skagen, så det var jo ikke så skidt.

Ellers er der ikke sket det store heroppe i Aalborg. Jeg kæmper stadig for at komme ordentligt igang med specialet. Det går fint nok med at læse, men liiige det dér med at få skrevet noget, kniber det en del mere med. Men, men de næste to uger står i sandhed i specialets tegn. Der er pause i min undervisning og ikke den store aktivitet på arbejdet, så nu KAN jeg da for pokker ikke finde på flere overspringshandlinger (gid det var så vel...).

Men apropos må jeg jo hellere humpe ind til læsningen igen - skulle jo gerne blive ved med at være et godt, solidt og korrekt normeret eksempel for Danmarks akademikerungdom og ikke ende mine universitetsdage i en svampet specialesump...

"Jeg har drukket siden jeg var 7, og jeg kan ikke mærke mine knæ..."

2006-09-23T10:06:00.000+02:00

Er det ikke bare herligt at være sat? Så kan man have sådan nogle aftener som igår, med tykstegsbøf, ovnbagte rodfrugter og sennepcitronsovs efterfulgt af en stille aften i Klippan-sofaen til nogle genudsendelser fra DR...

Jeg er dog ikke kommet så langt ud endnu, at jeg, som én af Mortens tidligere kollegaer, stolt og uden ironi i stemmen kan proklamere, at Disney Sjov er ugens højdepunkt for HELE familien... (og nej - der er ikke som du tror, at det var et højdepunkt fordi ungerne kunne blive placeret foran skærmen så mor og far kunne få lidt hyrdetime - næh, mor og far sad såmænd også og så Disney Sjov...).

Hmm, men apropos genudsendelser, så faldt jeg over én af slagsen på DR2, "Gintberg Show-Off", som på visse punkter stadig er uhyrligt morsom. Det bedste er nok, hvor Jan Gintberg laver vox populi på Strøget, men hele tiden bliver afbrudt af Carsten Bang iklædt tophue, dynejakke og jeg-har-sniffet lim-i-lidt-for-mange-år-kommentarer.

Og de typer findes virkelig. Vi havde også én i Aalborg som altid indfandt sig i Salling Super om fredagen, når der var prøvesmagninger. Et år var han også med til at slå katten af tønden på præstegården, hvor jeg af én eller anden grund deltog (jeg var vist klædt ud som indianer).

Men Flemming, som han hed, deltog med liv og sjæl, og selvom hans hjerne nok mest af alt var at sammenligne med én på 5 år, havde han jo stadig kræfter som en fuldvoksen mand. Hele seancen endte med at Flemming af præsten og kordegnen blev hyldet som kattekonge, og spiste 16 fastelavnsboller, mens næsten samtlige deltagende børn græd af skuffelse over, at Flemming ikke havde ladet dem vinde.

Anyway - idag stod den egentlig på maling af kontoret på Øresundsvej før lejligheden skal lejes ud, men lad os nu se hvor langt vi kommer. Er ellers en perfekt overspringshandling - meget bedre end at vaske gulv, som jeg gjorde igår... :)

Kaosteorien

2006-09-22T13:40:00.000+02:00

En gang imellem føler man bare at hele verden har rottet sig sammen for at få én ned med nakken. Eller i hvert fald hele TDC med samt vildfarne forkølelsesvira, der for sidstnævntes vedkommende har præsteret at finde helt ud på Teglholmen tyil trods for at mange, inklusive TDC (der bor på Teglholmsgade) ikke ved at et sådant sted eksisterer.

Men i hvert fald har jeg de sidste par uger ligget underdrejet i både teknisk, helbredsmæssigt og fagligt henseende. Min specialevejleder valgte i sidste uge at informere mig om, at han ikke syntes at min specialeide var så genial som jeg selv syntes - vel at mærke 2 måneder efter at jeg havde sendt ham et skriftligt oplæg. Men, men - efter en uge med paniske tanker, inklusive en vildfaren idé om at opgive jurastudiet og blive professionel hospitalsklovn istedet, burde jeg være på rette spor igen.

Nu sidder jeg jo så i vores nye lejlighed på Teglholmen og føler mig vældig voksen og følsom, mens jeg kigger på vores lige så velvoksne liste over udgifter ved dobbelt husførelse. Det kan nu ikke anbefales, men vi klarer den - jeg skal bare blive ved med at cykle ind til byen indtil jeg har sne i armhulerne... Men det er jo også altid godt med lidt frisk luft - især iblandet lidt os fra lastbilerne på Vasbygade.

Ellers har jeg haft en ganske stille læsedag idag - en af de dage, hvor man burde kunne sidde på sin nye, store altan og nyde udsigten mens en flok polske og tyske håndværkere kæmper en desperat kamp mod uret for at blive færdig inden næste hold beboere rykker ind i den anden bygningslænge. Men så kunne de jo bare have valgt et andet job, kunne det. Hospitalsklovn for eksempel...

Hvorfor kan man bare altid se hvis nogen er bibliotikar?

2006-09-11T10:54:00.000+02:00

Uh, en quick hilsen her midt i flytterodet - er ret godt at ligge i flytterod både derhjemme og på arbejdet, men vi klarer den, tror jeg nok.

TDC har imidlertid ikke nosset sig sammen til at installere hverken fastnet eller internet derhjemme endnu, så jeg føler mig sat lidt at det tekniske ræs. Når ens frustrationer så oven i købet er krydret med en sød omgang snot og hosten, så kunne det nærmest ikke være bedre...

Nå, men jeg må bare bære mit kors med værdighed og hoste mig gennem de sidste fire sommerdage. SUK!

Get moving...

2006-08-30T19:16:00.000+02:00

Så kommer den søreme buldrende - dagen man har ventet på siden hin snedækket februardag, hvor købsaftale på en bunke mursten med omklamrende stilads blev underskrevet.

På lørdag kommer mine forældre trillende fra det nordjyske i kassevogn med spisebord og -stole, og så skal der ellers slæbes. Håber at de frivillige elementer i venneflokken er gået i skarp træningslejr - jeg har just hørt fra en kollega, at hendes veninde brugte 60 flyttekasser til at pakke sin 55 m2 lejlighed ned. Har dog spekuleret på hvad hun mon puttede i den...

I morgen løber i hvert fald "Operation Nedpakning" af stablen og er da spændt på, hvor lang tid vi kommer til at leve i og af kasser, for skabsplads er så godt som ikke eksisterende (endnu) i lejligheden.

Ellers er de sidste par dage gået med arbejde og overspringshandlinger. Jeg forsøger stadig ihærdigt at finde på undskyldninger for ikke at læse de specialerelevante artikler, jeg har gravet frem. Tirsdag fik jeg dog endelig kværnet et par stykker, men det viste jeg at de ikke var så relevante, da det kom til stykket, så jeg var nødt til at vaske gulv for at styrke sjælen lidt... :)

Og så ser det ellers ud til at jeg får mig omgang fornøjelige tirsdage her i efteråret - jeg skal nemlig både have undervisning, selv undervise og til dans så jeg kommer da ikke til at kede mig. Jeg har tilmed været så heldig, at den forelæsning, jeg skal undervise ud fra, er placeret mandag fra 18-20 - KAN man ønske sig bedre underholdning..?

Nåh ja, og så har jeg idag konstateret, at jeg er en kapucinerabe. Eller bliver i hvert fald. En kollega har berettet, at mange steder inden for det offentlige, hvor man, som nogen måske ved, arbejder med resultatkontrakter, kun får udbetalt en del af de overarbejdstimer man præsterer. Resten af pengene, som arbejdspladsen får for at leve op til resultatkontrakten eller gøre det bedre, går til chefen. Men det er jo meget fair, som chefen forklarede, for en glad chef vil gøre meget for at medarbejderne også bliver glade. For for eksempel at sørge for en frugtordning...

Ergo: I det offentlige bliver man aflønnet i frugt... Men vi har jo også over 99% af generne til fælles med visse primater...

I guess what I'm saying is that today I need some empathy...

2006-08-23T21:49:00.000+02:00

Visse mennesker mener, at de er født under en heldig stjerne, fordi himlens sluser ikke har åbnet sig over dem den forløbne tid, når de var på cykeltur.

Kan hermed konkludere, at jeg hverken er født under en heldig stjerne, måne eller græsslåmaskine for dén sags skyld. Var dog så fornuftig at tage regntøj på her til morgen inden jeg bevægede mig ud på jernhesten. Det bemærkes, at min regntøj udemærker sig ved at være cirka 12 gange for stort og lyseblåt, så jeg ligner en gigantisk smølf. Herudover er der, af ukendte årsager kun velcro i den ene side af regnhætten. Den eneste måde jeg derfor kan bruge den på, er ved at stramme de alt for små snore i hver side og binde dem sammen, så jeg ligner en gigantisk, lyseblå smølf med sammenpresset ansigt og æblekinder. Men det holder tæt, gør det - faktisk så tæt at jeg alligevel bliver våd - af sved inden under disse uendelige, lyseblå, vandtætte vidder...

Nåh, men da jeg nåede Kgs. Nytorv og kun havde få hundrede meter tilbage til arbejdet uden at det for alvor havde regnet helt vildt, tænkte jeg: NU kan jeg da lige nå hen i ly på arbejdet inden den store skylle kommer... Jeg tog fejl... Præcis ud for Gothersgade var der én der tømte Elben ud i mine sko. Brugte derfor arbejdsdagen på at daffe rundt med fladt regntøjshætte-hår, afvasket make up med tilhørende mørk mascaraskygge under øjnene og svuppende sko - ER der noget mere charmerende..?

Stormfulde højder...

2006-08-17T11:57:00.000+02:00

...når denne posting nok ikke for der er ærlig talt ikke sket det store.

Jo, jeg har været på Fyn. Fyn er stadigvæk fin, skulle jeg hilse og sige. Hvis bare det ikke regnede, hver gang jeg var der. Og så har jeg prøvet at blive glemt. Igen. Troede ellers kun det var noget man blev i supermarkeder, når man var lille eller af lettere excentriske naturfagslærere med T-shirts påtrykt: "Kemi er sjovt" (!).

Næh, vi blev glemt. Til et bryllup. Da jeg ved ankomst i Kerteminde skulle finde vores pladser på bordplanen fandt jeg ud af, at vi ikke var der. Skulle hilse at sige, at det ansigtsudtryk der fremkommer på et styks brudgom, når en sådan information leveres, er udtrykket af sand rædsel. Herefter går brudgommens hjerne i "damage control"-mode og han flagrer afsted mod køkkenet. Lige inden når han dog at hvisle til os: "Si' det ENDELIG ikke til hende!".

Men ellers var det et ganske udmærket bryllup når de er flest. Vi fik endnu engang slebet sangstemmen af til utallige versioner af gamle, danske sangklassikere med nyforfattet-til-lejligheden-passende tekst. Må dog give applaus til særdeles velspilledende band fra Odense Musikkonservatorium, der ikke bare spiste os af med slidte, danske 80'er klassikere fra Danse Orkesteret (grrr!), men blandt andet spillede ganske dansabelt Scissor Sisters.

Og så skal jeg jo til Hongkong. Med alt betalt. Havde nær opgivet håbet om nogensinde at høre, hvad skæbnen havde gjort at min (hvis jeg selv skal sige det) særdeles velskrevne essay om "Telecommunication Issues", som jeg indsendte til en international organisation i december. Men, men - alt kommer jo som bekendt til den, og nu kan jeg se frem til 5 dage i Asien til en konference om telekommunikation. Jeg håber dog ikke at frokosten inkluderer levende frølår og slange. Jeg har det slemt nok med ål.

Ellers kan jeg berette, at det er lykkedes mig at bestille - og få leveret en cd fra det Store Udland - nærmere betegnet England. Musikimperalisten indtroducerede mig for et enkelt af gruppen Sing Sing's numre tidligere på året, og for en måneds tid siden startede de søreme sommerudsalg, og så kunne jeg ikke dy mig. Og den er god. Lugter til tider lidt af Saint Etienne - dog mere rocket og mindre elektronisk.

Nå, men specialet venter - som visse personer har bemærket, så har sommeren ind til nu været én lang overspringshandling... Velan min sjæl! (er det ikke det man synger salmerne?)

En snegl på vejen...

2006-08-11T20:33:00.000+02:00

Nu skal min hjemstavns lokalsprøjte jo ikke spares for mine sarkastiske syrebade. Hvad siger I for eksempel om denne fantastiske nyhed fra Nordjyske Stiftstidende..? Dét er da den reneste form for terrorvirksomhed... :-D Dagen i dag har været én stor overspringshandling, men her til aften har jeg besøg af min banemand i selv samme disciplin, som også just har tilstået, at han bliver helt "lun i æ trus' ", når han ser Amin Jensen på slap line. Må jo også indrømme, at denne fantastiske kunstner står særdeles højt på min liste. Han overgås dog med et mulehår, af vores alle sammens Bubber - manden der bogstaveligt talt ikke kan gøre en fisk fortrædt. Nøj, hvor SKAL jeg ind og se cirkus nu... Vvvrrruuuum...!

Lidt om ingenting...

2006-08-10T22:49:00.000+02:00

SÅ for Søren..! NU står verden ikke længere... Det er jo det rene DRAMA, Fyens Stifttidende kan berette om idag. Og det bliver bedre endnu: Således kan avisens journalister, der altid har næse for en god historie, berette, at Kerteminde Skytteforening har fået 36.000 kr. af kommunen til at fjerne resterne af et gammelt skyttehus på klubbens grund.
Jeg har faktisk lidt ondt af den Fyens Stiftstidende-journalist, der drømte om egen politisk redaktion på én af Danmarks store aviser, men som endte sin karriere på Nordøstfyn-redaktionen med at skrive om stjålne motorcykler og skytteforeninger.

Ellers kan jeg ikke påstå, at der er sket det helt store de sidste par dage - altså lige ud over at jeg er blevet 2,4 mio kr. fattigere. Og det er jo en sjat, men det er det, de unge vil ha'... Eller i hvert fald en hot, hot ny lejlighed og pengene falder jo ikke ligefrem ned fra himlen...

Ellers har jeg brugt min fritid på at spekulere over, hvad det EGENTLIG er Nick og Jay spørger om i deres seneste single, med det velklingende navn "Boing!". Og jeg har på bedste Løgstrup'ske vis filosoferet mig frem til, at sangen handler om at have en kæreste med hudorme. Se nu gav det stønnende, kvindelige mellem"spil" pludselig MEGET mere mening - ikke sandt..? :)

Eller noget...

2006-08-05T22:03:00.000+02:00

Det er jo altid rart, når ens uddannelsessted forstår at give brugbare oplysninger. At dømme efter ovenstående meddelelse på fakultetets hjemmeside tegner efterårssemesteret 2006 til at blive det hidtil mest informationsrige... :)

Lørdagen gik med at jage rundt på jernhesten i de yderste afkroge af landets hovedstad - tog til Vesterbro for at kigge efter sofabord i designerZoo og endte i Sydhavnen ved vores nye lejlighed, hvor vi rykker ind i starten af næste måned. Det hele ser en anelse bizart ud derude. Halvdelen af lejlighederne, inkl. vores, er bygget færdig og mange er flyttet ind. I hele den ene side af gården er der derfor sat både overskudsagtige haveborde og -stole op på terasserne. Diverse Webergrill-monstre og overskudsagtige-terracotta-potterne med overskudsagtige blomster mangler heller ikke. Det hele står imidlertid i skærende kontrast til den modsatte side af gården der stadig er ét stort byggehelvede med grusbunker, gravemaskiner og en radio der pumper løs med Voice-musik.

Og sikke nogle rige mennesker vi kommer til at bo sammen med - med store biler og store både. Har foreslået Morten, at vi får os en kano og en sæbekassebil, så vi også kan mænge os lidt ned alle disse overskudsmennesker. Forslaget vandt dog ikke umiddelbart gehør...

Men når det så er sagt så glæder jeg mig faktisk. Ret meget. Er som om jeg har stået på standby hele sommeren og bare har ventet på at nogen skal trykke på "play". Men måske skulle jeg også bare selv trykke på knappen og sparke mig igang med speciale, læsning til undervisning og alt det andet jeg burde lave her i august. Lige nu føler jeg mig bare omtrendt så inspireret som en radiator i et ældre parcelhus i Assens...

I'd rather staple a skunk to my forehead and go to a trade show for banjo makers...

2006-08-03T23:08:00.000+02:00

Uh, ny fuldmægtig er underholdende. Og et snakkehoved. Hvilket jeg jo ikke kan klage over siden jeg selv er et. Fik da trods alt lavet en del idag. Måske er det derfor jeg er så træt. Og skriver korte sætninger. Er simplethen løbet tør for sætninger med høje lix-tal.

Tror forresten snart, at jeg vil lave en lille oversigt over alle de undskyldninger, de studerende kommer med, når de prøver at få dispensation til dette og hint, får afslag og efterfølgende klager til os. I betragtning af, at nogle af dem skriver klagebreve på 15-20 sider er det fabelagtigt, at de ikke er mere kreative, når det kommer til gode undskyldninger.

Minder mig forresten om en dreng i min folkeskole, der kom i skole en dag og påstod, at han ikke kunne aflevere en stil, fordi hans hund havde tisset i hans skoletaske. Stor, gul plamage på stilehæfte samt JEVA-taske (med clip-on gymnastikpose) blev ført som bevis, og dansklærer Bente troede da også på ham.

Min gamle undulat Pips havde det også med at klatte på mine opgaver, men udrettede ikke de store skader ud over, når han bestemte sig for at tygge på papirerne. Ud over det, sad han for det meste på sin pind med en lille metalklokke, der hang i noget stålstål, oven på hovedet som en hat og så totalt nuttet og totalt idiotisk ud på samme tid.

Nå, getting carried away... Fugl er død og borte for mere end ti år siden, og jeg må forholde mig til livets hårde facts, nemlig:

1) At jeg er et notorisk dovendyr, der ikke KAN komme i gang med at læse til specialet - eller familiearveretsundervisningen for den sags skyld.

2) At jeg meget hellere vil nære min serieafhængighed og se "Grey's anatomi". Har det mon noget at være med ham den lækre kirug, der er med..? (Tsss - ikke et ord til min kæreste...)

3) At jeg sikkert aldrig finder opskriften på den vildtsovs lavet med chokolade af 100% cacao, som jeg så Jamie Oliver lave i tv (vasker manden forresten aldrig hænder..?).

4) At det er gået op for mig, at jeg er et litterært udskud, da jeg aldrig har læst Hemmingway og Tom Kristensen. Kan de mon lånes på bånd? Ellers ender jeg da med at blive så nærsynet, at jeg kan få tilskud til det...

5) At jeg i stedet læser 30 år gammel rejseberetning om Rom i bog, der lugter en anelse af mug og som har stået på loft i Malling.

6) At jeg med motorisk præcision netop har spildt tomatsovs to steder på gul trøje og ikke har orket at putte opvaskemiddel på, så trøje er sandsynlig nok ødelagt.

7) At jeg har tænkt mig at melde mig til USG-kursus i standarddans sammen med min veninde, da jeg nu i fire år, uden held, har forsøgt at overtale et eller andet hankøn til at tage med.

8) At jeg alligevel har det bedst med at føre.

9) At jeg kan føje endnu en arbejdsplads til min "Where NOT to work"-liste, nemlig Den Sociale Sikringsstyrelse. Tror forresten ikke at udelukkedesmetoden duer i længden.

10) At jeg burde hoppe i seng, men sikkert er for træt til at sove. Hvilket paradoks...

"Og prisen for dagens bedst pumpede cykel går til..."

2006-08-02T22:57:00.000+02:00

- ja, ikke til mig, i hvert fald for min cykel er kronisk flad. Men nu er jeg jo heller ikke med i Post Danmark Rundt, som andre friske mennesker.

Var iøvrigt mit indtryk fra aftenens reportage på DR, at rytterne havde brugt en halv dag på at gå op og ned af podiet og at disse præmieoverrækkelsesseancer tog næsten lige så lang tid som selve løbet.

"Dagens vinder", "Dagens Bakketrøje" (Aggersund Broen!?!), "Bedste sprinter", "Bedste Fighter" - ja, var lige før jeg ventede at de ville kåre "Dagens bedste skade", "Dagens tissepause" og "Dagens bedste cykelhjemfrisure" nu de var i gang...

Men nok om cykling. Jeg er jo som bekendt en del af etatens embedsmændsværk - eller i hvert fald groupie, og det offentlige er i sandhed en skøn-skøn arbejdsplads, hvor man bliver præsenteret for relevante og udfordrende juridiske opgaver i et politisk orienteret miljø. Herudover kan jeg nu føje "flyttemand" og "it-supporter" på mit CV, idet jeg sammen med en fuldmægtig (der får det firdobbelte i løn i forhold til mig) brugte en hel formiddag på at slæbe kontormøbler ind på kontor og samle et styks computer til anden ny fuldmægtig, idet de mennesker, der for en måned siden blev orienteret om opgaven var... ja korrekt gættet: På ferie.
Uh, men jeg kan da også tage gardinerne med hjem og vaske dem, hvis det er, og så lige gøre lidt rent, inden jeg tager hjem - det manglede da bare... "Læring hele livet" - er det ikke det, der er mantraet i uddannelsesmiljøet, hvor jeg kommer fra..? :)

Lige her på falderebet har jeg et spørgsmål: Bør man melde sig ind i "Anonyme Serieomaner", når man begynder at planlægge sine læsedage efter, hvornår de gode serier kommer i tv..? Ferier er en veritabel glidebane for min afhængighed. I eksamensperioden fulgte jeg kun med i 1-2 serier, men nu er jeg bange for, at jeg nu er helt oppe på 3-4 serier. Jeg er dog ikke (endnu) sunket til "Days of our Lives", "Glamour" eller lignende - så er jeg ikke sikker på at jeg kunne se mig selv i spejlet om morgenen. Må overveje en kold tyrker på et tidspunkt. Det, eller noget andet, jeg kan blive afhængig af...

"My personal tragedy will not affect my ability to do good hair..."

2006-07-30T18:07:00.000+02:00

Ja, så er jeg tilbage i det kjøbenhavnske, og kan nok engang konstatere, at næsten tre ugers fravær ikke har ændret på meget ved tingenes tilstand, ud over at støvet bag computeren er blevet en anelse mere fyldigt...

Ellers har jeg en relativt glædelig nyhed: Jeg har fået en vejleder kørt i stilling til mit forvaltningsretlige specialekorstog, så nu skal jeg så bare lige se om jeg kan grave lidt flittighed frem fra ferie-ladheden...dét skal nok blive nemt...

Tilbragte det meste af torsdag formiddag med at sidde i en fjernbus - som bekendt et transporttilflugtssted for fattige studerende, pensionister og enlige mødre med skrigende børn, så det er jo et sandt paradis på jord... :-S Sejlturen mellem Århus og Odden har, i hvert fald for en tid, fået det biologiske ur til at tikke lidt langsommere - jeg ANER simpelthen ikke hvor de børn får al den energi fra. Hvis man bare havde en LILLE smule ADHD (eller DAMP) engang imellem, så ku det jo være at man fik lidt flere ting lavet.

Nå, men jeg faldt i snak med en sociologistuderende, der var ved at skrive speciale om de autonome grupperinger i nordeuropa, og som i den forbindelse var kommet ganske tæt ind på livet af disse mennesker. Jeg kan stadig ikke påstå, at jeg kan se det vildt tiltrækkende ved en anarkistisk og militaristisk verdensorden, men var da i det mindste rart at høre lidt mere om baggrunden for de "rigtige" autonomes meninger ud fra en akademisk vinkel, uden at der fulgte en brosten efter, selvom jeg fandt det noget skræmmende at høre, at der op til topmøderne blev arrangeret "træningslejre" i Nordtyskland, så de autonome demonstranter kunne lære at angribe politiet på den mest effektive måde... Dét minder, efter min mening, i uhyggelig grad om arbejdsmetoderne hos visse andre militante grupperinger andre steder i verden.

Og appropos "minder om", så fik jeg endelig set "Good night, and good luck" igår, som jeg har hørt så meget om, og som handler om McCarthy-hysteriet i 50'ernes USA. Men jeg var faktisk skuffet. Filmen varede kun 1 time og 40 minutter og var en meget løs portrættering af den tv-journalist, Edward R. Murrow, der tog et opgør med senator McCarthys metoder til at opspore undergravende kommunister i samfundet. Efter min mening kunne man dog sagtens have gjort filmen længere og brugt mere krudt på at gå dybere ned i personerne. Undertegnede sidder i hvert fald tilbage med at følelse af, at den eneste grund til, at denne film blev nomineret til så mange priser, ikke var filmens faktiske kvalitet, men det faktum, at den er en besk kommentar til den nuværende amerikanske politik og hyperpatriotisme.

Nå, men idag har jeg svedt som en lille rotte med rengøring, hvorefter jeg gik ned med flaget og tog mig en eftertrykkelig morfar på sofaen. Og nu sidder jeg så her, med sovestriber på den ene kind og overvejer om jeg, oven på disse anstrengelser foran tastaturen, ikke trænger til at få noget i skrutten...

Trykket stemning...

2006-07-22T23:08:00.000+02:00

Så var det jo lige, at jeg så et program om fisk igår. Dybhavsfisk. Den slags er jo nogle sære størrelser, fandt jeg ud af, og den ene var grimmere end den anden.

Og så var der jo den her fisk, med et underbid, der ville få enhver tandlæge til at skride til yderligheder, som fræsede rundt med en art lysende lanterne som den viftede med over hovedet for at tiltrække bytte.

Herefter oplyste fortælleren, med behagelig fortællerrøst: "Hanfisken er kun en tiendedel så stor som hunfisken. Ved hjælp af en særlig lugteanordning forrest på hanfisken, snuser han sig gennem mørket frem til hunfisken, da hun udskiller nogle duftstoffer. Herefter bider han sig fast i hunfisken med dertil indrettede, særlige tænder. Her vil han blive resten af sit liv. Efter få uger er hannen vokset sammen med hunnen, og hannens eneste opgave er nu, fra tid til anden, at forsyne hunfisken med rigelige mængder af sæd..."

Så var det jo lige, at jeg tænkte, at evolutionen måske alligevel ikke kommet så langt, som vi gerne vil tro...

Skal vi ikke bare glemme det hele og tage i IKEA..?

2006-07-20T12:14:00.000+02:00

Hvad er det, der er så fedt ved Schweiz?
Er det ikke bare ét stort græsbevokset urtebolsje med lilla-hvisde køer og malkepiger iklædt lyserøde kyser og koklokker?
Men altså: Fin udsigt og ulastelige motorveje, hvis man ser bort fra, at man fra tid til anden får tonstung klippeblok i hovedet (måske fordi man få minutter tidligere blev overvældet af ustyrlig lyst til at presse korpus op gennem soltag på bil og på bedste Stig Rossen-manér brøle "Riiiiicolaaaa..!"), eller bliver lettere grillstegt af sagte lastbilbrand i én af deres fobiske tunneller.
Ellers kan du vel bare spise dig tyk og fed i tærte - hvem har egentlig fundet på, at det engelske ord "tart" skal betyde både tærte og promiskuøs kvinde? Får jo én til at mistænke de angelsaksiske sprognævn for at have været infiltreret af VægtVogterne anno 1750.

Nå, sidespring.

Så er der jo bjergene. Om sommeren får man høfeber/astma/hjerteanfald og bliver dehydreret af at forcere dem og om vinteren får man åbent benbrud. Og så har jeg jo slet, slet ikke nævnt noget om "den tyske faktor" - det være sig den kulinariske påvirkning og det faktum, at der alt andet lige er en del mennesker i landet, der snakker tysk.

Hmm, måske er det bare fordi jeg er en lille smule misundelg over at jeg ingen steder skal - nåh nej - uha... Du skal jo til Skagen... Waauh... Spænding, legetøj og chokolade - det er jo hele tre ting på én gang... :)

Er du min mor..?

2006-07-17T11:33:00.000+02:00

Her er han så - vidunderet, som har ophøjet mig til moster. Ja, man bliver jo helt skruk af at se sådan et lille kræ. Tror dog nok der går et par år før Lillen her får en legekammerat... Det er visse personer nok ganske tilfreds med at høre... ;) Ellers går det fint, fint her på Aalborg egnen. Min mors jubilæum kørte på skinner og vi havde (surprise, surprise) et halvt ton rester tilbage, da gæsterne gik. Der skal i hvert fald gå lidt tid, før jeg spiser laksemousse igen... Hmm, men tror at solen kalder nu -Nordjylland er jo endelig kommet med på vognen med det gode vejr, så jeg tror at jeg skal ud og stege lidt. Om Gud vil og bukserne holder, skal jeg senere på ugen ind og se Banderas på slap line sammen med Stobbe, der forleden tilsyneladende var lidt i tvivl om sit mødrende ophav, eftersom jeg fik en sms fra ham med teksten: "Er du min mor?", hvilket jeg så mig nødsaget til at svare benægtende på, da jeg, mig bekendt, ikke har fået børn endnu... Men det er jo også rart lige at tjekke, hvis man kommer i tvivl... :-D

Gå ikke over toget, der kommer spor...

2006-07-12T20:41:00.000+02:00

Jeg har jo altid været bedst til at skrive blogindlæg, når jeg har været lidt pløret, og idag skal ikke være en undtagelse.

Jeg har ladet København være fiks, trendy og hot hot hot og er for Vishnu ved hvilken gang hoppet et af de hvide, rullende helveder, der fra tid til anden menes at være i stand til at fragte danskerne fra den ene landsdel til den anden. Brugte et par dage i Smilets By sammen med min veninde Sara med at bade i Århus Bugten og være lige ved at bruge en formue på en sandwich jeg alligevel ikke ville kunne spise på Römer nede ved "Åen". Århus er nu en ganske ok by, må jeg indrømme. Var jo nær endt dér, hvis det ikke havde været for en vis Hr. Bitterkopf, der overtalte mig til at blive sjællænder. Efter Århus gik turen til Aalborg og mine forældres spøgelseshus (fordi de var i Italien). Og så søreme om jeg ikke endnu engang hoppede på toget - denne gang til Odense og min kjære svigerfamilie, heriblandt et styks elektronikbesat toårig drengebarn, hvis begrænsede ordforråd inkluderende "truck", "car", "digger" (gravemaskine) og "mumu" (mælk). Tænk engang hvis livet kunne blive så simpelt igen... Ikke dermed sagt, at jeg har et dybtfølt ønske om at blive dement eller lignende lige med det første.

Efter et par nætter i nabo Elses elevationsseng, hvis brummen på hele og halve timetal, blev akkompagneret af et sandt inferno af ringen fra bornholmerure, gik turen nok engang til Jylland - nærmere bestemt Malling, der jo vist nok også huser eller i hvert fald har huset manden, der gjorde det til sin politiske ambition at bringe mere medvind på cykelstierne. Men så er tonen jo ligesom også lagt, og vi blev da heller ikke sparet for diverse lumre vitser, såsom: "De eneste ænder, man må jage året rundt er sjælænder" Ha Ha HA! Godt jeg ikke er indfødt and.

Nu sidder jeg så søreme nok engang i Aalborg og kan konstatere at vejret nok engang ikke har tænkt sig at arte sig ordentlig heroppe i modsætning til resten af landet. Håber godt nok snart at det sker for ellers kommer mine pusselanker aldrig i form til min mokkabrune kjole og min mors jubilæum på lørdag. Ellers ventes der spændt på det første barnebarns ankomst - ETA er imorgen, men der satses på, at der ligesom med DSB, må regnes med en del forsinkelse...

Skal du ha' én med fars protese..?

2006-07-10T22:25:00.000+02:00

Usj - lige en quick hilsen fra det fynske, hvor jeg i øjeblikket springer over græsmarkerne som en frisk, lille spædkalv.

Først og fremmest lige en opsang til Heinz tomatketchup - var der nogen, der sagde vildledende markedsføring..?

Nogen kan måske huske, at jeg fandt det at skrive synopsis i strafferet særdeles amuserende, fordi man støder på så mange domme med sære handlingsforløb. Blandt andet nævnte jeg en dom om en mand, der var en anelse voldsom med en håndprotese.

Nu er jeg så stødt på anden del af føljetonen - det er ikke for sarte sjæle... :-D

Haben Sie heute mit einem Turist gesprochen..?

2006-06-30T21:40:00.000+02:00

Jeg oplever en del sære stunder i mit liv.

Forleden sad jeg og læste i et blad og stødte på en artikel skrevet af en pige, som havde en amerikansk kæreste. Artiklen var en opsang til os berøringsangste danskere, der bestræber os på at have så lidt som muligt at gøre med de mennesker, der årligt besøger vores lille land og pumper penge i vores bruttonationalprodukt, med mindre vi lige frem er ansat til det (og, ikke mindst, får penge for det). Bl.a. nævnte skribenten, at hun på en tur til New York kun nåede at stå ganske kort tid og spejde på en bykort, før den første new yorker var stoppet op, og spurgte om hun skulle have hjælp til at finde et sted hen.

Således opildnet af følelsen af fædrelandspligt kom jeg i sidste uge travende hen ad Strøget, da jeg spotter en tydeligvis ikke stedkendt asiat, der næsten stod begravet i et bykort af enorme dimensioner (må have været Københavns Centrum 1:10). Jeg havde just afsluttet min sidste eksamen og var opfyldt af optimisme og troen på menneskets formåen (var det for tykt..?), hvorfor jeg resolut travede hen til manden og spurgte: "Do you need help?". Hr. Asiat så på mig, som om han havde set et spøgelse og begyndte at småløbe væk fra mig, mens han rædselsslagent stammede, at han skam bare stod og kiggede på kortet.

Og dér stod jeg så med alle mine talenter og undrede mig over, om manden mon havde troet at jeg var prostituteret (mener ikke at en langærmet, sort kjole ligefrem giver det indtryk) eller om jeg lugtede grimt eller havde noget mellem tænderne...

Jeg ved det stadigvæk ikke. Men jeg ved dog, at der går et par dage før jeg igen prøver at hjælpe en turist. Man skulle jo nødigt komme til at skræmme livet af dem...

Will it make til world a worse place to live..?

2006-06-27T22:05:00.000+02:00

Min før så optimistiske tilgang til tilværelsen er knust... Her gik man og troede, at mirakler kunne ske, at samfundet kunne komme på fode igen - men hvad sker der? Man bliver skuffet. Skuffet, skuffet, skuffet...

Som nu idag. Fro og frejdig kom jeg gående hen ad gaden - på vej hen i Føtex for at handle (dér hvor de har den dér underlige fugtspreder-anordning i grøntsagsafdelingen der, så vidt jeg ved, ikke har den store effekt - omend disse tingester (alle fugtsprederne - ikke afdelingerne) skulle være de rene eldoradoer for mange herlige bakterier, så som legionella og andet godtfolk).

Og hvad så jeg så dér på min vandretur? Jeg så såmænd min porre-ven, som jeg for ganske få dage siden med cykelkurven fuld af porre, som man, mig bekendt, endnu ikke har fundet ud af at lave alkohol på, hvorfor disse grønne gevækster må antages rent faktisk at skulle bruges til madlavning. Men hvad havde porre-vennen i ærmet denne gang..? Intet mindre end en Neptun-øl. Ak og ve... Så var der alligevel ikke et lys for enden af tunnelen. Min porre-ven fra var ikke andet end en alkoholiker i grøntsagsforklædning. I kan jo nok tænke jer, at jeg fortsatte mod Føtex og fugtsprederen i nedbøjet, depressiv tilstand...

Når det så er sagt, så har jeg dog optaget, at disse samfundets ...æh... nydelsesmiddelvogtere dog ikke er helt uden humør. Kunne for eksempel ikke lade være med at tække på smilebåndet, da jeg forleden læste et domsreferat af en byretssag i avisen, hvor en narkomantype var tiltalt for, på Christiania (hvor ellers?), at have bidt en politimand i benet. Tiltalte skulle således have udtalt: "Mine gamle narkotænder kan sgu da ikke bide igennem sådan et par fine politibukser...". Referatet konstaterede endvidere tørt, at tiltalte ikke havde benægtet, "at hans mund havde været tæt på låret"... Hvilket drama..!

Drama var der jo til gengæld i den navnkundige æresdrabssag idag - omend vores såkaldte "juraeksperter" (læs: linselus) ikke rigtig kunne blive enige om, hvilket ben, de skulle stå på. Således har vores allesammens faldne dekan, Vagn Greve, udtalt at det da såmænd var ganske forventeligt og ingen overraskelse overhovedet, at de allesammen blev dømt, fordi de danske medvirkensregler er meget vide. Ja så Vagn - men hvordan kan det så være at det aldrig er sket før...? :) Sjovt nok har DR også fjernet dén nyhed igen fra tekst-tv ret hurtigt...

Fan-atisk...

2006-06-26T14:20:00.000+02:00

Man skal høre meget før ørene falder af, men ikke desto mindre var jeg ved at få kaffen galt i halsen, hin fredag aften, hvor jeg havde søgt ly fra Sankt Hans bål røgen og derfor kom til at se "Husker du..." fra 60'erne på Den Hemmelige Kanal (DR2 for uindviede).

Dario Campeotto var jo som bekendt en smækker lille sag dengang, og fik spandevis af fanbreve - nogle fans være nok en smule mere sære.
Forestil dig følgende læst op af en ung kvinde på echte rigsdansk..:

"Kære Dario. Jeg var inde og se dig spille i Holbæk. Da jeg bagefter ville have din autograf, fik jeg fingrene i klemme i din bildør. En måned efter faldt tre af mine negle af. Det er det bedste minde jeg har om dig..."

Så deeet...

Frihed er overvurderet...

2006-06-22T17:55:00.000+02:00

Indrømmet. Der er gået et par dage siden sidste opdatering, men skulle jo lige finde de sidste kræfter til semesterets to mundtlige eksamener i denne uge. Lavede et hattrick - dvs. tre 9 taller, så kan jo egentlig ikke klage, men heller ikke helt juble. Sådan en lidt fad fornemmelse.

Nu har jeg så brugt de sidste par timer på at nippe af frihedens frugt (æh...kaffe egentlig, men frugt lyder bedre), og komme mig oven på den øl, som jeg liige skulle fejre sidste eksamen med, sammen med nogle fra mit strafferetshold (man er vel ikke 18 år længere...). I min lykkerus kom jeg også lige til at gå forbi Fona, og kom, vupti, til at købe et par cd'er...eller tre. Men det kan forsvares: De er til basissamlingen, og så var de nedsat...lidt...

Men altså: Er nu den stolte ejer af Tina Dickow, Mews nyeste og Franz Ferdinands gamleste. Førstnævnte er af visse, bøjlehadende musikimperalister blevet betegnet som "blond, klagende århusianer", men jeg er ligeglad, er jeg. Og vi er jo nogen, der mindes, at d'herre havde et link til en af den klynkende århusianers live-optrædender på sin blog hin måned i foråret...

Og så har jeg også fornøjet med med lidt ikke-juridisk læsestof - nærmere betegnet Berlingske og Politiken (et styks bedre halvdel har endnu ikke taget sig sammen til at afbestille én af dem og jeg gør det ikke for ham...). Et af mine svage punkter ved Berlingske er "Groft sagt", der fra tid til anden også indeholder giftige indlæg fra min all-time-aldeles sære retshistorieforelæser Ditlev Tamm, der altid afsluttede sine forestillinger med en skuespildialog, hvor man hoppede fra side til side, alt efter hvilken person han var (det skal vist ses)...

Nå, men dagens bedste spydighed som ikke kunne undgå at få mig til at trække på smilebåndet kommer fra Lars Hedegaard. Han skriver vedrørende velfærdsreformen...:

"Den radikale Marianne Jelved forudser således, at efterlønsalderen meget vel kan være 63, når vi når frem til 2025. Men sådan skal forliget ikke forstås, meddeler Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der i det hele taget ikke er synderligt begejstrede for aftalen, idet DF hele tiden har haft det mål at sikre danskernes uantastede adgang til pension så tidligt som muligt. Alt efter formlen: 20 år under uddannelse, 25 år i arbejde, 60 år på pension. Og hvis projektet ikke kan hænge sammen, er der naturligvis også råd for det. Man kan i så fald sætte ind for at sænke den gennemsnitlige levealder, f.eks. ved at nedbringe udgifterne til sundhedsvæsenet, afskaffe afgifterne på tobak og spiritus eller øge fedtindholdet i madvarerne."...

Nå, men her efter et par timers frihed er det så sket...jeg er begyndt at kede mig. ER det dog ikke besynderligt? Jeg fatter simpelthen ikke hvordan jeg bærer mig ad. Jeg håber godt nok ikke, at jeg bliver nødt til at gå på dagpenge, når jeg er færdiguddannet, så går jeg da helt og aldeles i hundene. Ender med at stå med en Masterbrew nede ved Rødegård-bænkene og råbe af pigerne sammen med de andre drankere. Men verden er af lave - selv når det gælder Amagers alkoholikere. Forleden så jeg således noget, som helt og aldeles chokerede mig: Dranker numero uno, frontlinien i modstanden mod sober tilværelse kom trækkende med en cykel. Og i cykelkurven lå intet mindre end... Et bundt porrer...

Mens vi venter på Otto Leisner...

2006-06-16T15:08:00.000+02:00

Uha uha... Dagen idag er koncernens (ja, sådan én er vi vist nok nu) årlige sommerfest, så jeg har knappet krinolinen, bundet kysen og er klar til at give en gas... :)

Min bedre halvdel er taget til "drenge-weekend" på Fyn (læs: uhæmmet druk, tab af nøgler, jakker og mobiltelefoner og fantastiske tømmermænd de næste par dage). Jeg har rent faktisk overvejet at opfinde en slags båndanordning og fæstne alle løse genstande til...ja til hvad egentlig - sidst tabte han også jakken, så det går ikke helt så nemt, som da vore mødre ophav i sin tid syede vores vanter fast til flyverdragten. Nå, dér gik jeg vist i selvsving...

Næste weekend skal min bedre halvdel minsanten også til diverse arrangementer. Jeg har klaget min nød, hvortil han svarede, at han ville sørge for, at jeg fik en besøgsven, og at han mente at Otto Leisner måtte være den rette til opgaven. Jeg venter stadig...

Dynamisk dynamik

2006-06-13T20:15:00.000+02:00

"De har snakket meget om bolden. Den er så uhyggelig for målmændene..."

Citat: Flemming Povlsen i dymanisk stående position i TV2 Sporten.

De er simpelthen så dynamiske på den kanal. Lagt mærke til, at nyhedsværterne også kommer gående ind til deres "oplæserpult" under indgangsjinglen? Som om det skal forestille at de liiige er kommet forbi fra der hvor det hele sker, og skal berette det hele for os passive sofavarmere. Det er nøjagtig det samme på TV2 Lorry.

Skal ved lejlighed have undersøgt, om der på journalisthøjskolen findes et fag der hedder "Dynamik" eller noget i den retning, hvor der bliver propaganderet for den "dynamiske reportage".

Den indebærer, at man helst skal begynde reportagen i den ene ende af lokale, for derefter, dynamisk og for rullende kamera, at kæmpe sig ved over til den, man fra starten havde tænkt sig at interviewe. Problemet er, at det virker knap på dynamisk, når de gør det HVER gang...

Næh, så hellere lidt fodbold... (eller noget). Håber bare, at målmændene ikke tisser i bukserne af skræk...

Vorne kurz, hinten lang...

2006-06-11T22:59:00.000+02:00

Denne søndag kan det konstateres:

1) At Peter Møllers stribede strømper matchede sofapuden i skrig-orange "ekspertsofa"

2) At "afrikanerne er så smidige..." - citat: ovenstående herre

3) At der på det angolesiske landshold er en spiller, der hedder "Akwaa" (vi er nogen, der savner en "René Diff")

3) At alle fyrede trænere fra SAS-ligaen må have en "ekspert-klausul" i deres kontakt, hvorved de, nanosekundet efter fyringens offentliggørelse, indtager skrig-orange ekspertsofa med stribede, trendy puder på DR1 eller TV2. Såfremt det er fyringssæson og dermed overbooking i ekspertsofa vil der evt. være plads som kommentator af de regionale konkurrencer i udspring eller evt. osterulning.

4) At VM allerede hænger mig lang ud af halsen

5) At der gøres gives mulighed for at subsumere diverse VM-programmer under straffelovens § 260 vedrørende ulovlig tvang.

5) At jeg har brugt en halv lørdag på at gøre rent til et Åbent Hus som ingen kom til.

6) At jeg er ved at få ondt i halsen, og dermed glæder mig ekstra meget til næste uges to mundtlige eksamener.

7) At jeg skal bruge det meste af juli måned på at sidde i et tog mellem København, Odense, Århus og Aalborg + evt. en del af august, hvis man regner togforsinkelserne med.

8) At jeg ikke har været nær så faglig som jeg burde og istedet har trøstespist oliven og græskarkerner.

9) At dette er et eksempel på, at tysk humor ikke er, hvad det har været (hvornår har det nogensinde været det?)

10) At jeg hellere må skrubbe ind i seng, så jeg kan komme op og tjene etaten imorgen.

Maybe I should explain to each of them that life isn't fair..?

2006-06-09T20:43:00.000+02:00

Visse mennesker har udtrykt deres skepsis omkring mine evner til at løbe, hvorfor jeg finder det nødvendigt at præsentere Dem for dette bevis på, at jeg rent faktisk har haft et par løbesko på.

Grundet herlig tendens til at blive totalt rød i sylten ved enhver moderat, fysisk aktivitet, hvilket jo aldrig har været særligt flatterende på billeder, har jeg dog undladt resten af mit korpus... Tog endnu en løbetur idag, eftersom jeg gik død midt i kapitlet om formueforbrydelser. Ved ikke helt om det var afsnittet om underslæb eller mandatsvig der for alvor fik bugt med mig.

Der er ikke sket det store den forløbne uge. Kom hjem fra hjemstavnen (vi ved jo alle sammen, at "hjem" stadig er hos éns forældre - ikke sandt?) - kun cirkus 25 minutter forsinket med toget, idet der jo selvfølgelig gik ild i det ene tunnelrør under Storebælt mindre end 10 timer før jeg skulle med toget... Man har vel lov at være heldig, ikke sandt?

Ellers har jeg været et smut inde i byen for at undersøge kvaliteten af andre ministeriers kantiner (eller rettere: blev inviteret til frokost af én af mine tidligere kolleger inde i Cirius, der er en institution under Undervisningsministeriet), og jeg er herefter nødsaget til at konstatere, at det står meget skidt til i Videnskabsministeriet. Har i hvert fald aldrig oplevet så meget lækker frokostmad samlet på ét sted. Suk, suk og atter suk.

I aften skal der ikke rigtig ske noget ud over at jeg nok bliver nødt til at kæmpe mig videre i formueforbrydelserne til lyden af den BRANDspændende fodboldkamp, Polen-Ecuador. Der er intet som tanken om en månedlang slutrunde, der kan gøre mig mild og glad. Næh, så er der mere ved at spille baseball, især når det her sker. Må jeg foreslå, at har afholdes daglige turneringer på Rådhuspladsen - så skal vi nok få ram på de fjerbolde... :)

Run, Forrest, run...!

2006-06-04T21:42:00.000+02:00

Yes... En lille hilsen fra det nordjyske, hvor jeg tilbringer min pinseferie med fædrende og mødrende ophav samt den dertilhørende forkælelse. Togturen herop overbeviste mig endnu engang om, hvorfor jeg ALDRIG mere skal køre i tog når jeg får en ordentligt job. Ud over de sædvandlige forsinkelser var jeg selvfølgelig endt i familievognen. Men må jo til at vænne mig til skrigeriet, eftersom jeg snart skal være moster.

Dumpede lige ind midt i "Aalborg by night" med aftenåbne butikker og andet gøjl. Og hvis der er noget der kan lokke det lilla segment og i særdeles nordjyderne af huse, så er det færten af et godt tilbud. Det skortede da heller ikke på rodebunker, orkestre der spillede alt fra tysk Oktober-fest hornmusik kun overdøvet af hvad jeg tror var en art tivoligarde der med fynd og klem kæmpede sig ned ad den overfyldte gågade. Larm, larm og tilbudshungrende horder. Kort sagt: Lige mig...eller noget...

Dagen i dag blev tilbragt i Skagen med højgravid søster, ellevild svoger (der dog var noget betænkelig ved tanken om, at fødselen måske kunne gå i gang midt i VM-finalen) samt klassisk, dansk frokost på Brøndums Hotel. Herefter det obligatoriske besøg på Skagens Museum, hvor min kjære søster har sin daglige gang. Ved ikke om det var billederne eller hvidvinen fra frokosten, der gjorde mig så frygtelig træt... :)

Her til aften skete der så noget ganske, ganske udsædvanligt: Jeg fik lyst til at være aktiv. Priste min forudseenhed og spændte mine løbesko på og så fòr jeg ellers afsted ud over stepperne. Kan ikke påstå at løbesporten helt har indtaget Aalborg endnu. Havde jeg taget en lignende løbetur en sommeraften i København kunne jeg have sprunget buk over de første 15 ivrige Wilson Kipketer'e in spe, men i denne motionens udørk måtte jeg konstatere at jeg, ene kvinde, måtte holde aktivitetsfanen højt. Min kjære moder har dog rent faktisk, og til min store overraskelse, meldt sig til Feminas Kvindeløb (hvor hun dog har tænkt sig at gå), men hun har da fået en pæn, svedtransporterende t-shirt og et fint rygnummer...

Men undertegnede nåede da halvt rundt om midtbyen her til aften inden mine lunger truede med at springe op af halsen, så nu er jeg lidt spændt på hvordan mit sølle korpus har det i morgen. Men, man må jo starte et sted...kan jo altid få mig en fiks lille sportsskade, hvis jeg ikke rigtig orker en dag...

Nothing much...

2006-05-31T19:50:00.000+02:00

Er simpelthen utroligt, at det, hver eneste gang, jeg læser til eksamen, kommer som en overraskelse for mig, hvor kedeligt det er, og hvor meget jeg vil gøre for IKKE at læse... Jeg er sågar parat til at dyrke motion(!) - eller også var det bare fordi jeg troede, at jeg havde fundet en smutvej på cykel ud til Fields (hvor jeg skulle sige mit fitnessabonnement op) og pludselig befandt mig et sted på Amager Fælled (dét sted er stort!) uden mulighed for at dreje fra med mindre jeg havde tænkt mig at tage den ind over markerne.

Nå, men jeg fandt da vej til sidst og har ved sikker hjemkomst og kig i Krak konstateret, at jeg nærmest ikke kunne have valgt en længere end jeg gjorde - so much for sense of direction... ahem...

Men i min eurofori over just at have sparet 369 kr. på mit fitness abonnement kom jeg så til at gå forbi H&M...og så røg de penge op i hat og briller. Har dog retfærdiggjort det over for mig selv med, at jeg købte et slags "træningssæt" og idéen er fremdeles, at jeg skal spænde løbeskoene på og sprinte rundt i månelandskabet - også kaldet Amagerstrand. Måske gør jeg det allerede imorgen...eller noget... Skal jo også tænke på min skinnebensskade...

Har da også fået læst lidt. Har bare sådan en utrolig dårlig vane med at falde i søvn når jeg prøver at læse - også selvom jeg sidder ret og og ned. Lige så langsomt begynder jeg at nikke og så går det ellers galt. Måske har det noget at gøre med at jeg først går i seng over midnat.

Havde dog ikke nær så ondt af mig selv, efter at jeg havde snakket med min gamle veninde Sara her til formiddag. Hun sidder såmænd og terper beviser - mein Gott! Første gang jeg ikke har haft lyst til at spørge nogen om de ville bytte. Hmm, men apropos læsning, må jeg vel hellere sparke mig selv igang igen. Mangler stadig en 40-50 sider for at nå dagens ration.

Gid jeg snart var lønslave...suk!

Update!

Yes! Jeg har haft besøg af "Institut for Blinde og Svagtseende" - findes der en bedre reklame? :-D

Wittgenstein har ikke levet forgæves...

2006-05-27T21:25:00.000+02:00

Hvad har pungabe, pengepose, pinseferie, rungbrok og pengebælte til fælles?

Jo, det er såmænd "beslægtede ord", når man slår "pangfarve" op i Dansk fonetisk ordbog. Så lærte vi også noget idag. "Pangfarve" er et af de ord, jeg troede forlængst var uddødt, eller i det mindste kun blev brugt af forsmåede kvinder, der driver lilleput tøjbutik i en forstand til en middelstor provinsby (og som selv mener at de var skabt til noget større end pastelfarver).

Var i hvert fald i chok, da min svigermor for et par uger siden hev en skrigorange t-shirt med diamantprint op af skuffen og proklamerede, at damen i den lokale tøjbutik i Bellinge havde sagt, at det hun virkelig havde brug for var en pangfarve.

Men efter denne genopdagelse af et aldeles sært ord (som ikke findes på engelsk - i så fald burde det stå mellem "pangermanisme" og "panik" i min engelskordbog), er jeg stødt på ordet utallige gange, senest 5 gange i costume, og to gange i eurowoman.

Men nu vi er ved sære ord og udtryk, har jeg lige hørt en aldeles mærkelig sætning udtalt af én af kommentatorerne ved landskampen mellem Danmark og Paraguay (hvorfor minder navnet på det land mig altid om yoghurt?): "Christian Poulsen har spillet meget tempereret" ... Plejer han da at spille subtropisk, kunne man så spørge... Men måske kom han bare til at bytte om på "tempereret" og "temperamentfuldt", ligesom jeg altid bytter om på "renovering" og "renovation". Eller også er det en art Wittgensteinsk sprogspil i fodboldverdenen. Hvad ved jeg...

Hmm, men dagen idag er gået meget stille og roligt. Har holdt min kæreste ud i 2½ år nu, og det er jo en præstation i sig selv, men dagen skulle alligevel fejres lidt med gode wienerbasser til sidebenene fra "Eriks Bageri" på Amagerbrogade. Og så har jeg brugt et par timer på at lave miniforårsruller, men resultatet var rent faktisk besværet værd, synes jeg.

Er ellers normalt ikke den store fan af asiatisk mad udover the occasional wok-ret som i mit tilfælde mest af alt bare er en masse grøntsager, der kastes ned i en pande med håb om det bedste. Mest af alt fordi man skal bruge så mange sære ingredienser; østerssauce, fiskesauce, sur-gammel-kinesisk-sok-marineret-i-vineddike-i-30-dage-sauce og hvad ved jeg, og det KOSTER jo alt sammen og lugter ærlig talt ikke videre appetitvækkende. Men denne gang lykkedes det. Der ligger i hvert fald 8-10 miniforårsruller og roder rundt i min mave nu... Mums!

Verdens længste sætning...

2006-05-25T18:21:00.000+02:00

Halli-hallo..! Og jeg som troede, at jurister og især undertegnede var berømte og berygtede for at skrive lange sætninger. Men ak, i skrivende stund må jeg se mig overgået... Havde nær fået kaffen galt i halsen af grin den anden dag, da jeg sad og bladrede i ugens eksemplar af AmagerAvisen. I de indledende gulvøvelser bekendtgøres det, at: "Arkitektfirmaet [...] har uarbejdet dette unikke projekt som, tilfældigt ligner den Kinesiske mur, det er da også den, der har givet ham inspirationen". Hvilken ordkunst! Måske burde journalisten have slået ordet "tilfældig" op i Nudansk ordbogen, før han gik i gang. Herefter følger, hvilket fik mig til at rulle rundt på gulvet af grin (ja, jeg er et letbevægeligt menneske), en sætning der er ikke mindre end 23 linier lang... For pokker det er godt klaret..! Hvis man ikke blev forpustet da man var inde og se Da Vinci filmen på grund af alt det løberi, så bliver man det i hvert fald, når man har læst dén sætning. Endvidere får man jo spontan sympati for Sundby Boldklub... Ja, lad os lave en støtte aktion mod børn, hunde og grill-aktiviteter. Det bliver stort! Hvem er med mig? Pakistan..?

Man skal ikke spøge med en and...

2006-05-19T17:15:00.000+02:00

...for de er onde, onde siger jeg Eder! Blev tidligt færdig med synopsisskrivningen idag, og tog efter en impulsiv indskydelse ud på Østerbro, for at finde ud af, hvad Hr. Kåre bedrev tiden med.

Ikke meget viste det sig, så vi besluttede os for at gå ud og solde vores SU væk på en snedig lille sandwich hos Crazy Chicken på Rosenvængets Allé (vel at mærke lige over for "livsstilsshoppen" for gravide, som jeg tidligere har udtrykt mig ganske håndfast om).

Sandwichen skulle selvfølgelig nydes ned ved søerne, men dét skulle vi nok have overvejet en ekstra gang. Knap havde vi bænket os før vi i bogstaveligste forstand blev overfaldet af fire potentielle H5N1'ere (også kaldet: "ænder"), der med rap og stampen i jorden lod os vide, at der skulle betales beskyttelsesbrød for at få lov til at nyde udsigten over Sortedams Søen (tror også de havde prustet, hvis de havde kunnet). Efter at være blevet nedstirret af andeøjne i 12½ minut følte vi os intimideret nok til at flytte os selv og de to særdeles fedtede sandwich, der hovedsageligt havde placeret sig i mundvige og på kinder (troede jeg var blevet for gammel til at få brug for vådservietter, men nej...). Men advarslen er hermed givet videre. Medbring beskyttelsesbrød til dit næste besøg ved Søerne - ellers kan det blive grimt, særdeles grimt...